Tak til domprovst Bartholin fra Århus for en rimelig kort oversigt over nogle problemer ved teologistudiet.
Følgende citat, kan man vel ikke være uenig i:
”En diskussion om det teologiske studium må tage udgangspunkt i en overvejelse af, hvilken plads og betydning teologi har i samfundet og på et moderne universitet.
Hvorfor har et moderne samfund brug for teologi som akademisk disciplin?
På hvilke områder har samfundet gavn af og brug for, at der er teologer ansat?
Hvilke indsigter og færdigheder kan man med rette forvente, at en teologisk kandidat har erhvervet sig gennem et akademisk studium?”.

Den kristne kirke er omtrent 2000 år gammel og universitets systemet er vel ca 1000 år. Gennem disse år har kirken forsøgt at skabe sig en magtposition i samfundet. I kirken blev det i 1500 år paven og hans håndlangere, som styrede den – ofte med hård hånd. Mange bisper f. eks. Absalon var langt mere end præst. Det drejede sig om magt. Ikke bare over værdier, men også over uvidende mennesker. Derfor skulle der være et system i kristendommen. Sådan et kunne skabes på et universitet, som efterhånden også optog flere grene af videnskaben. Disse systemer kunne så f. eks. laves til sakramenter, så kirken kom i faste rammer. Der skulle ikke være kættere – ingen kritik, som der heller ikke må være i islam.

Efter Luther har der været stort behov for at få et videnskabeligt grundlag for kristendommen – hvis det kan fås. I hvert fald kan man sørge for, at de kristne skrifter er så korrekte som muligt. Jeg går ud fra, at de i nutiden ikke kan indeholde noget forkert eller falsk, så jeg kan trygt læse dem og få fuldt udbytte. Det er vel den akademiske teolog, som har udført dette arbejde, så teksterne kan ligge brugbare i kirkerne. Jeg behøver derfor ikke at kunne grundsprogene, hvis jeg vil lærer om kristendommen.

Jeg kunne spørge, om der er en snert af den gamle kirkelige magtsyge i dagens universitets system. Det er os på universiteterne, som ved, hvad der er rigtigt! De få, som virkeligt er egnede til teologiske studier på meget højt plan, skal have fuld frihed til at forske i de områder, hvor de ved der er noget at arbejde med – det man kaldes grundforskning - og som ingen kender resultatet af. Men så er der de øvrige.

Bartholins spørgsmål om, hvilken gavn og brug samfundet kan have af teologer, er derfor et rigtigt vigtigt spørgsmål.
Jeg holder mig til et af mange mulige svar.

Folkekirken har brug for mennesker med teologisk indsigt på et rimeligt højt plan. De kan blive præster, men det kræver meget andet end teologi, og hvor får de så det? Jeg har læst, at man får 17 uger på pastoralseminariet. Det er ikke meget!

Men der er efter min mening ikke brug for, at præster bruger megen deres mangeårige studietid på at blive videnskabsfolk. Teksterne er fortolket og beskrevet i uendelighed i årevis, nu skal de forkyndes. Det er den kunst, præster skal lære. Folkekirken kan bruge folk, som har fået en særuddannelse, og er der grund til at tro, at de er dårligere præster end teologerne?

Det er derfor spændende, om domprovst Bartholin vil være i stand til at finde en vej ( flere veje), så vi får den bedste uddannelse af de teologiske videnskabsfolk og af præsterne. Det har samfundet brug for.

Søren Hansen