En sang om solsorten

Mel.: "Det dufter lysegrønt af græs"
 
Nu samles sortsol af stære små,
i flok de sig sikre føler
mod høgen, som vist har ventet på
at fange en efternøler.
Når sol går ned,
de ved besked,
nu er der fare på færde,
den tætte flok gi'r dem gærde.
 
De kom fra syd efter vinter lang,
nu bringer de vår til landet.
Og de blir mødt af en morgensang,
de hører en fløjten blandt andet.
En standfugl sort
dem hilser kort,
en solsort vogter sin rede
og melder: "Jeg er til stede!"
 
Ja, solsort, du er den sikre fugl
i haven, på tag og på pæle.
Du vender blade og leger skjul,
i hækken du kan dig fjæle.
Og magen din
hun er så fin,
lidt lysere i sin farve,
til hende du finder en larve.
 
På rede hun ligger netop nu,
og derfor er du just på farten.
Hvornår de kommer, det ved ej du,
men sker det, så er det starten
på samlefærd
af orm især,
et måltid med næbbet du laver
i græs på mark og i haver.
 
Når sol står op, du er parat,
du fløjter og synger "go' morgen!"
Ved kvæld du tager atter fat,
du melder os nu: "Glem blot sorgen!"
Den korte nat
forsvinder brat,
for solsort han er til stede,
hans fløjten bringer os glæde!
 
Men efter sankte Hans vi ved
at fløjten din bliver stille.
Det er så trist, men vi ved besked,
det går ej, som vi gerne ville.
Du har fuldbragt
af al din magt,
hvad Skaberen just forventer
af solsortens instrumenter.

Peder Gammelgaard Poulsen,
Møllegade 1
6240 Løgumkloster