Henrik Hoffmann-Hansen |
30. oktober 2008
Saddam Hussein havde ”masse-ødelæggelsesviljen” fælles med terrorister. Det berettiger såvel Irak- som Afghanistan-krigene, mener statsministeren og DF
Både krigen i Irak og krigen i Afghanistan er Vestens selvforsvar over for mørke kræfter, der vil ødelægge vores samfundsform og levevis.
Det er statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) 100 procent enig med Dansk Folkepartis medlem af Folketingets udenrigsudvalg, Søren Krarup, om. Enigheden kom frem på et to timer langt samråd om Irak-krigen og masseødelæggelsesvåben, som udvalget i går havde indkaldt Fogh til.
Debatten handlede igen om grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen. Oppositionen ville stille statsministeren til regnskab for, at Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde i en bog har skrevet, at alle vidste, at Irak-krigen handlede om, at man troede, Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.
Regeringen og statsministeren har stået fast på, at Danmark ikke gik med på grund af ødelæggelsesvåbnene, men på grund af Saddam Husseins manglende samarbejdsvilje over for FN. Den forklaring gentog Anders Fogh Rasmussen i går.
Søren Krarup ville ikke ”insistere på”, at dikatoren havde våbnene, men det var heller ikke så afgørende for Dansk Folkepartis opbakning til krigen.
– Det hele skal ses på baggrund af den 11. september 2001. Vi var stillet over for en masseødelæggelsesvilje. Det er det, sagen drejer sig om. I den situation er vi i en selvforsvarssituation, hvor vi er nødt til at handle, og det var det, vi gjorde, sagde han.
Og spurgte, om ikke statsministeren var enig i det.
– Jo, det er jeg 100 procent enig i. Det er netop grunden til, at vi er i Afghanistan. Vi er nødt til at indse, at vi lever i en verden, hvor nogen vil true det, vi står for. Vores levevis, vores samfundsform. Det er bare en kendsgerning, sagde Anders Fogh Rasmussen.
– Det er jo ret velkendt fra åbne kilder, at Saddam Hussein ikke veg tilbage fra at støtte terrorister. Regimet støttede aktivt palæstinensiske selvmordsbombere.
– Selvfølgelig har regeringen ikke påstået, at der var en forbindelse mellem Saddam Hussein og al-Qaeda. Men selvfølgelig skal man se alt det her i lyset af, at der efter 11. september 2001 har vist sig at være stærke kræfter i verden, som er ude på at gøre noget for at ødelægge det, vi står for, eller for at skabe destabilitet. Man kan i hvert fald sige, at Saddam Hussein hørte til den sidste gruppe, sagde statsministeren.
Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, forsøgte forgæves at få ham til at løfte sløret for, hvad han havde sagt til USA’s præsident George Bush den 14. eller 15. marts 2003. Lykketoft var nemlig bekymret for, om regeringen havde lovet dansk deltagelse i Irakkrigen, inden spørgsmålet var forelagt det danske folketing. Fogh havde ellers kort forinden sagt til Lykketoft, at en eventuel krig skulle godkendes i FN’s Sikkerhedsråd.
Oppositionen har krævet en nærmere undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjenestes rolle op til krigen, men det vil hverken regeringen eller Dansk Folkeparti være med til.
Mogens Lykketoft lovede, at når oppositionen på et eller andet tidspunkt kommer til magten, vil en kommission undersøge grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen. Den skal sikre, at ingen regering nogensinde igen sender Danmark i krig med snævert flertal i Folketinget uden FN-vedtagelse eller uden blot flertal i FN’s Sikkerhedsråd.
– Jeg kunne godt have tænkt mig, at han havde erkendt, at han virkelig fik Danmark ind i krig på et grundlag, som var løgnagtigt, som var forfalsket, som slog flere hundredtusinde mennesker ihjel, og som aldrig nogensinde havde flertal i FN’s Sikkerhedsråd. Derfor insisterer vi på at få en undersøgelse, siger Mogens Lykketoft.
Han tror, undersøgelsen vil afsløre, at regeringen besluttede sig for at følge USA meget tidligere, end det hidtil er fremgået.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad