Pølsesnak og pølser

Nogen bliver fyldt med nationalfølelse, når de ser Dannebrog. Mit hjerte svulmer af fædrelandskærlighed ved synet af bogstaverne æ og ø. Vi er ikke kun et ø-rige, fordi vi har omkring 140 øer. Vi også et ørige, fordi vi har bogstavet ø. En sprogforsker vil ikke give mig ret. Men jeg mener, at de mest følsomme ord i det danske sprog indeholder æ eller ø. Tænk på ord som kærlighed, følelser, ømhed, ærlighed, mødre, fædre, børn, ødselhed og bøn. I dag hedder det at spise. Men førhen hed det at æde. Der var meget mere lidenskab i ordet æde.

I efterårsferien satte jeg mig for at købe ind, sådan at jeg kun købte madvarer med ø eller æ. Jeg kunne stort set få det hele. Øl, kød, grønsager, brød, mælk. Der var heller ikke grænser for de retter, jeg kunne lave med enten æ eller ø. Øllebrød, brændende kærlighed, flæskesteg, æbleflæsk, ænder, æblekage og pølser.

Det har altid undret mig, at man hører så meget pølsesnak. Men at så få selv fremstiller hjemmelavede pølser. Måske kan folk ikke lide at fortælle andre, at de lige har lavet pølser. Det bliver misforstået. Det er ikke mere krævende at tilberede nogle lækre pølser, end det er at bage et rugbrød. Når man køber en fabrikslavet pølse, kan man ikke vide, hvad der er i den. Jeg mistænker mange producenter for at hakke brusk, sener, hinder, lunger og meget andet med i den kødmasse, der udfylder pølsen. Meget ofte bruges der også kunstige tarme, som kan bestå af kollagen, cellulose eller endda plastik. Temmelig ulækkert at spise hakket brusk pakket ind i plastik! En del kødpølser burde slet ikke være i butikkens køledisk. Men i afdelingen for mel og gryn, da de næsten kun består af mel.