En lille årvågen

Hendes kvalifikation er et sjældent nærvær. Hun er 100 procent til stede, når hun har gæster i studiet. Det burde vel være en selvfølge, men det er da tankevækkende, at det selvfølgelige i tv-mediet i dag er absolut usædvanligt.

Først og fremmest betyder det, at hendes gæster føler en tryghed og tillid, når hun taler med dem, som gør dem afslappede og naturlige. Det er ikke fup fra hendes side, det er en ægthed, som gør hendes indslag mere autentiske end næsten alle andre indslag.

Der er tv-værter, som er ude på at bringe deres ”ofre” på glatis. Og som muligvis også bliver rost for deres pågåenhed. En sådan attitude finder man aldrig i Nynne Bjerres indslag, som jeg har set mange af. Man kunne forestille sig, at en journalist havde lært af skuespillere at spille en rolle.

Udtrykket ”rolle” kommer af ordet rulle. I det klassiske teater fik hver skuespiller nemlig udleveret en rulle, som de måtte lære udenad. Men det var udelukkende med de replikker, de selv skulle sige.

Ja, det forholdt sig sådan helt op til midten af 1800-tallet. Johanne Louise Heiberg fortæller i sine erindringer, at hun altid kun kendte til sine egne replikker og ingen andres. Heldigvis nytter det ikke, at journalister er en slags skuespillere. Det, som virker på os seere, er et så sjældent fænomen som naturlighed og oprigtighed. Hvis man i dagligsproget siger ”han virkede ægte og troværdig”, kan det jo være, at det netop var en form for skuespil, som kan vildlede og vildføre folk, der køber for eksempel brugte biler.

Nynne Bjerre har det særlige talent, at hun ikke virker, men er. Derved sætter hun en standard, ikke kun for sig selv, men for andre tv-værter. Jeg bad hende om et møde, som hun indvilgede i – jeg ville gerne vide, hvor hun har sin naturlighed fra. Tillært kan den logisk nok ikke være, i så fald ville den være unatur.

Hun fortalte mig, at hun var journalist af uddannelse og havde lavet mange interview på Berlingske Tidende. Når jeg er sikker på, at hun havde de samme evner og det samme talent i den samme periode, som fik hendes samtaler til at bære ægthedens præg, er det, fordi de mennesker, hun også talte med dengang, følte sig præcis så trygge som hendes gæster i studiet i dag. Hun fortalte også, at hun har taget en særuddannelse i England, som kommer hende til gode, når hun i dag har udenlandske gæster.

Hvis nogen mener, at jeg er for blåøjet, når jeg falder for hendes årvågne, brune øjne, som aldrig er uopmærksomme eller flakkende, må de risikere, at jeg giver dem et blåt øje, for jeg kender ingen, som har hendes naturlige ægthed, nærvær og agtpågivenhed. Stikordet er: årvågenhed.

kultur@kristeligt-dagblad.dk