Tobias Stern Johansen |
31. oktober 2008
Frihed og fællesskab går hånd i hånd i Grundtvigs tænkning, og det kunne finanskrisen godt lære noget af, mener Regner Birkelund, som i dag forsvarer sin doktorgrad om Grundtvigs frihedsbegreb
Regner Birkelund har gravet dybt. Den 56-årige tidligere sygeplejerske og i dag ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet har gennem fem år endevendt hele Grundtvigs forfatterskab og samlet alle de dele, hvor Grundtvig taler om frihed. En imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at den folkekære teolog, politiker og salmedigter nærmest skrev uophørligt i 70 år. Det er nu blevet til en doktorafhandling med titlen ”Frihed til fælles bedste”, som Regner Birkelund i dag forsvarer.
Den største opdagelse for ham har været, at Grundtvig ikke betragter frihed som en ubegrænset, frit svævende størrelse, sådan som mange politikere ellers har for vane at fortolke ham. Grundtvig tænker nemlig altid frihed sammen med fællesskab.
– Mange vil gøre Grundtvig til rendyrket liberalist, men den udlægning er for unuanceret. Grundtvig hentede snarere sin inspiration blandt de gamle grækere, som præsenterer et frihedsbegreb, der er uløseligt forbundet med fællesskabet, siger Regner Birkelund og fortsætter:
– Det er derfor helt åbenlyst, at Grundtvig har noget at fortælle os i dag. Den økonomiske frihed, som har ført til den aktuelle finanskrise, er et godt eksempel på det, Grundtvig sandsynligvis ville kalde for en tøjlesløs frihed.
I afhandlingen sammenligner Regner Birkelund også Grundtvig med socialismens fader, Karl Marx, hvilket han allerede har fået høvl for. Morgenavisen Jyllandspostens anmelder Henrik Gade Jensen kalder blandt andet sammenligningen for “grotesk”. Men det ryster Regner Birkelund på hovedet af.
– Jeg har aldrig villet gøre Grundtvig til marxist. Han var hverken marxist eller liberalist. Men hans samfundskritik minder meget om Marx’, og sammenligningen i min bog tjener kun til at belyse Grundtvigs egen position. Marx og Grundtvig oplevede begge på nærmeste hold den sociale armod i England, som paradoksalt nok prægede det, der blev regnet som verdens rigeste land.
Før Regner Birkelund blev optaget af forskningen, havde han i mange år som opgave at få folk til at sove, da han som anæstesisygeplejerske arbejdede på en narkoseafdeling. Mødet med patienter, som befandt sig i voldsomme eksistentielle situationer mellem liv og død, angst og håb, gav ham lyst til at blive klogere på nogle af de mere eksistentielle forhold i tilværelsen, som har med sundhed og sygdom at gøre.
I 1998 skrev han ph.d.-afhandling om højskolepædagogisk tankegods i sygeplejeuddannelsen på de tidligere sygeplejehøjskoler, og i dag er hans job at ruske op i de studerende, når han som lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet underviser i sundhed og filosofi. Selv kalder han sig for grundtvigianer, han har siddet i menighedsrådet i Folding Sogn, og den folkekirkelige højmesse er for ham et ”frirum fra den daglige trummerum”.
– Kirken er fyldt med poetiske oplevelser, og en god prædiken er for mig en livsoplysende prædiken, som minder os om, at vi lever i et fællesskab med hinanden.
Regner Birkelund bor med sin hustru Kirsten Birkelund i Brørup. Sammen har de tre voksne børn.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad