Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Folkeretten er i krig mod terrorkrigen til din ven.
Folkeretten er i krig mod terrorkrigen
Den forkerte måde ifølge Richard Dicker. USA's fangelejr på Guantanamobasen i Cuba. -- Foto: Scanpix.
Læs også
INTERNATIONAL RETSORDEN: Krigen mod terror er den største forhindring for en forbedret international retsorden i vor tid, konstaterer Richard Dicker fra Human Rights Watch. Han glæder sig dog samtidig over markante nye retslige gennembrud som oprettelsen af den permanente internationale straffedomstol
Når krigen mod terror blæser gennem verdensdelene, efterlades utallige ofre i dens kølvand. Blandt disse ofre er en række juridiske principper og rettigheder, der udgør rygraden i verdens demokratiske samfund, og som har udgjort en solid basis for de seneste års store fremskridt mod dannelsen af en international retsorden.
Sådan lyder vurderingen fra Richard Dicker, der er direktør for det internationale retsprogram i den store amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch i New York.
Siden terrorangrebene på USA den 11. september 2001 har flere vestlige lande – heriblandt særligt USA – begivet sig ud på en glidebane, hvad angår borgernes retssikkerhed, mener han.
– Det største tilbageslag for den internationale folkeret inden for de seneste år er uden nogen som helst tvivl den bølge af respektløshed for retssamfundet, som krigen mod terror og de metoder, den bliver udkæmpet med, har udløst. De politikker, som især den amerikanske regering har sat i værk i forbindelse med terrorkrigen, har sparket udviklingen adskillige skridt tilbage og spænder ben for nye fremskridt, siger Richard Dicker, der ofte deltager i den amerikanske debat om menneskerettigheder.
Annonce
Han peger især på USA's fængsel på Guantanamobasen i Cuba, hvor hundreder af udenlandske terrormistænkte sidder fængslet på femte år under usle forhold og uden at have været stillet for en dommer, som en de groveste krænkelser af folkeretten begået af et vestligt land i moderne tid. Ved at betegne
Guantanamo-fangerne som "illegale kombattanter", der er pågrebet på slagmarken uden uniform og uden at repræsentere en anerkendt nation, har den amerikanske regering argumenteret for, at de ikke er krigsfanger og dermed ikke beskyttet af Geneve-konventionens bestemmelser for behandling af krigsfanger. De samme gælder for de mistænkte terrorister eller terrorsympatisører, som de amerikanske efterretningstjenester tilbageholder – og angiveligt udsætter for grove, tortur-lignende afhøringer – i hemmelige fængsler uden for USA's grænser.
Sådan lyder vurderingen fra Richard Dicker, der er direktør for det internationale retsprogram i den store amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch i New York.
Siden terrorangrebene på USA den 11. september 2001 har flere vestlige lande – heriblandt særligt USA – begivet sig ud på en glidebane, hvad angår borgernes retssikkerhed, mener han.
– Det største tilbageslag for den internationale folkeret inden for de seneste år er uden nogen som helst tvivl den bølge af respektløshed for retssamfundet, som krigen mod terror og de metoder, den bliver udkæmpet med, har udløst. De politikker, som især den amerikanske regering har sat i værk i forbindelse med terrorkrigen, har sparket udviklingen adskillige skridt tilbage og spænder ben for nye fremskridt, siger Richard Dicker, der ofte deltager i den amerikanske debat om menneskerettigheder.
Guantanamo-fangerne som "illegale kombattanter", der er pågrebet på slagmarken uden uniform og uden at repræsentere en anerkendt nation, har den amerikanske regering argumenteret for, at de ikke er krigsfanger og dermed ikke beskyttet af Geneve-konventionens bestemmelser for behandling af krigsfanger. De samme gælder for de mistænkte terrorister eller terrorsympatisører, som de amerikanske efterretningstjenester tilbageholder – og angiveligt udsætter for grove, tortur-lignende afhøringer – i hemmelige fængsler uden for USA's grænser.
– Bush-regeringens tilsidesættelse af Geneve-konventionens basale principper er helt uacceptabelt for et moderne demokrati og sætter et elendigt eksempel for resten af verden, der kan være fristet til også at bruge terror som en begrundelse for at erodere borgernes retssikkerhed, siger Richard Dicker.
Han hæfter sig dog ved, at USA's
højesteret i en opsigtsvækkende dom netop har afgjort, at det amerikanske militær og efterretningstjenesterne er forpligtet til at behandle Guantanamofangerne i henhold til Genevekonventionen, og at præsident George W. Bush har forsikret, at dommen vil blive respekteret.
–Højesteretsafgørelsen er meget vigtig, og jeg hilser den velkommen, men det betyder ikke, at alt nu bliver godt. Vi venter stadig på at se, hvordan den amerikanske regering vælger at tage dommen til efterretning, siger han.
Selvom han konsekvent tildeler Bush-regeringen ringe karakterer for dens præstation inden for beskyttelsen af amerikanske og udenlandske statsborgeres rettigheder, ser Richard Dicker dog også tegn på forbedringer efter knap fem års terrorkrig.
– Jeg tror, at der er en voksende erkendelse blandt visse kredse i den amerikanske regering af, at dens politikker i krigen mod terror er upopulære både blandt dens allierede og blandt dens mindre gode venner, og at dens fremfærd derfor skader USA's diplomatiske anstrengelser på en hel række områder, som er overordentlig vigtige for USA, vurderer han.
Selvom krigen mod terror har en bremsende effekt på en forbedret international retsorden, så peger Richard Dicker samtidig på globale lyspunkter, hvoraf det mest bemærkelsesværdige er oprettelsen i 2003 af den første permanente internationale straffedomstol, ICC,
der har hovedsæde i den hollandske by Haag.
Den uafhængige domstol, der har eksisteret som ide siden afslutningen af Anden Verdenskrig, skal erstatte systemet med midlertidige ad hoc-domstole som eksempelvis krigsforbrydertribunalerne for Eksjugoslavien og Rwanda og dermed lette retsforfølgelsen af enkeltpersoner anklaget for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Cirka 120 lande har skrevet under på Rom-statutten, som danner grundlag for ICC, og efter planen tager domstolen hul på sin første retssag i begyndelsen af 2007.
– Det er et gigantisk fremskridt for det internationale samfund. Domstolen kan, hvis den viser sig effektiv, blive et kvalitativt spring fremad i kampen mod straffrihed for krigsforbrydere. For første gang har vi en permanent international domstol til at efterforske og retsforfølge i de tilfælde, hvor uafhængige stater er uvillige eller ude af stand til at gøre arbejdet, konstaterer han.
Richard Dicker noterer sig, at ICC allerede nu er løbet ind i forhindringer i forberedelsen til sine kommende sager, men han taler for, at domstolen får tid til at bevise sin duelighed.
– Man bliver nødt til at acceptere og forstå de enorme udfordringer, som domstolen står over for i forhold til at blive et etableret og effektivt organ. Der er store logistiske og praktiske vanskeligheder forbundet med at efterforske sager, der er begået tusinder af kilometer væk. Det er pr. definition kompliceret, og det ville også være kompliceret for en domstol i København eller Århus. Vi er nødt til at tilpasse vores forventninger til den virkelighed og forstå, at som en ny institution vil det tage tid, før den kommer op i fulde omdrejninger, siger han.
Richard Dicker lægger vægt på, at selv ikke USA's modstand mod oprettelsen af en permanent international krigsforbryderdomstol har kunnet sætte en stopper for projektet, der i stedet er blevet til uden supermagtens billigelse. Bush-regeringen opfatter ICC som en krænkelse af den nationale suverænitet og vil ikke risikere, at amerikanske soldater eller ekspolitikere hives for domstolen, hvor de ifølge Det Hvide Hus ville kunne blive udsat for "politisk motiveret forfølgelse".
Derfor trak præsident Bush kort efter tiltrædelsen i 2001 sin forgænger Bill Clintons endnu ikke ratificerede underskrift på Rom-statutten tilbage. Den amerikanske reaktion fik dengang mange i det internationale samfund til at frygte for domstolens legitimitet, men Richard Dicker afviser, at USA's manglende støtte på nogen måde har svækket ICC.
– Det er næppe tilfældet. Det faktum, at den internationale domstol i dag er oppe at køre, beviser, at det internationale samfund kan handle og kan skabe vigtige fremskridt, uanset hvor fjendtligt den amerikanske regering agerer. I stedet har det omvendte faktisk gjort sig gældende. Ved at reagere så irrationelt har den amerikanske regering skadet sig sig selv meget mere, end den har skadet ICC. Det tror jeg også, at Bush-regeringen er ved at indse, og den har da også modereret sin holdning til domstolen og anerkender i dag dens eksistens, vurderer han.
Richard Dicker kalder det "ret betydningsfuldt", at domstolen netop nu efterforsker krigsforbrydelser som folkemord og massevoldtægter i tre forskellige lande: Den Demokratiske Republik Congo, Uganda og Darfur-provinsen i Sudan. I både Den Demokratiske Republik Congos og Ugandas tilfælde har landenes egne regeringer bedt ICC om hjælp, mens situationen i Darfur er
blevet henvist til domstolen af FN's Sikkerhedsråd.
– Det er tre komplicerede situationer og et enormt arbejde for en uprøvet domstol at lægge ud med. Det er også ret bemærkelsesværdigt, at den første retssag vil begynde allerede i 2007. Jeg ser vigtige tegn på fremskridt og er generelt ret optimistisk på ICC's vegne, siger han.
Samtidig har Human Rights Watch dog også "alvorlige bekymringer" i forbindelse med domstolen, understreger Richard Dicker.
– En af domstolens store fejl er den manglende evne til at kommunikere effektivt med de lokalsamfund, der har været påvirket af krigsforbrydelserne. Det har været tilfældet i både Congo, Darfur og Uganda.
Det, der bør gøres, er, at ICC på en forsigtig, klog og strategisk måde formidler til den offentlighed, der hungrer efter retfærdighed, hvilke begrænsninger og hvilke muligheder, der er. Folk har ofte urealistiske eller forkerte forventninger til domstolen, og anklageren bør være mere proaktiv og fortælle, hvad missionen går ud på, og hvad der er mandat til at gøre. I samme ånd er det vigtigt at engagere ofrene for de forbrydelser, som ICC forfølger, i forløbet. Det forudsætter Rom-statutten, og det er helt afgørende for at gøre domstolens proces meningsfuld, siger han.
Richard Dicker er samtidig skeptisk over for domstolens evne til at udforme dækkende anklageskrifter mod de mistænkte, der kommer til at blive stillet til ansvar for deres forbrydelser over for ICC's dommer. Han peger eksempelvis på, at tiltalen mod den congolesiske militsleder Thomas Lubanga begrænser sig til rekruttering af børnesoldater, selvom han ifølge vidner også har både mord, tortur og massevoldtægt på samvittigheden.
– Det er meget bekymrende, at listen over anklagepunkter er så kort, og den bekymring er sandsynligvis forbundet med størrelsen af de efterforskningshold, som sendes ud i felten for at undersøge, hvilke forbrydelser der er begået og af hvem. ICC's anklager har ambitioner om at operere effektivt, men den effektivitet bliver undermineret af, at efterforskningsholdene ikke er store nok, siger han.
Richard Dicker er også fortaler for, at nationale domstole – og ikke ICC – altid skal være førstevalg, når retslige opgør skal udspille sig i slipstrømmen på voldelige konflikter og krige.
– Den internationale straffedomstol er altid en sidste udvej. Den vil kun være i stand til at forfølge en lille håndfuld sager, og det er først og fremmest nationale domstoles ansvar at sikre, at krigsforbrydere straffes, og at samfundet opnår den sjælefred, som retssager kan føre med sig. Det er selvfølgelig langt fra alle stater, der er i stand til at gennemføre sådanne retssager på en retfærdig og upartisk måde, og derfor er det nødvendigt, at styrke de nationale domstole, siger han og peger på
Sierra Leone og Burundi som to positive eksempler på krigshærgede samfunds evne og vilje til at gøre op med fortiden.
Ifølge Richard Dicker bør verdens demokratier generelt arbejde mere intenst for at udbrede ideen om, at verdenssamfundet skal bygges op omkring basale juridiske principper baseret på retfærdighed og demokrati.
– Hvis ikke der er respekt for folkeretten, så er det umuligt at sikre de basale menneskerettigheder. Derfor er det helt afgørende, at enkeltstater respekterer de grundlæggende rammer for et retssamfund, siger Richard Dicker.
Set fra hans skrivebord har der de seneste år været både fremskridt og en række tilbageslag, hvoraf det mest alvorlige er følgevirkningerne af krigen mod terror. Alligevel udtrykker han en forsigtig optimisme, hvad angår den internationale retsordens fremtid.
– Jeg er optimistisk på lang sigt, men jeg tror, at der vil gå mange år, inden vi har noget, der ligner den velfungerende folkeret, som vi så desperat behøver. Det forudsætter gennemgående forandringer i forhold til, hvordan det internationale samfund fungerer, og vigtigst af alt kræver det stor politisk vilje, siger Richard Dicker.
nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Richard Dicker
**Uddannet jurist og har været direktør for det internationale retsprogram i den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, HRW, siden 2001. Han har været tilknyttet HRW i 16 år og har blandt andet ledet organi-sationens kampagne for oprettelsen
af en permanent international krigsforbryderdomstol, Den Internationale Straffedomstol, ICC, der blev oprettet i 2003.
Hvor går
verden hen?
uVerden er i opbrud, grænserne falder, og de store globale problemer berører efterhånden de fleste. Men hvor bevæger verden sig hen i de kommende år? uKristeligt Dagblads korrespondenter rundt om i verden opsøger en række fremtrædende internationale meningsdannere og samfundsdebattører for at få deres bud på udviklingen inden for deres respektive ekspertiseområder.
uArtiklen på denne side er den fjerde i serien og har den internationale retsorden som omdrejningspunkt. De tre første interview i serien blev bragt den 22. og 28. juli.
uAlle artikler i serien kan læses på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste udland
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 48 |
Sv. sv. med tro og love |
Stausholm
2 timer siden |
| 1 |
"Fostre, der lever efter... |
Roland
6 timer siden |
| 2 |
Sv. Troens skønhed |
Michael
11 timer siden |
| 1 |
Helt udemokratisk,... |
Tony
12 timer siden |
| 13 |
Sv. svovlduften fra Rødding... |
Andreas...
16 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
Kristendom.dk
- 26. maj ”Gud er altid til stede i ondskaben”
- 26. maj Musikalsk bud på pinsens indhold
- 26. maj Til kamp for åndelig velfærd
- 26. maj Vi har brug for at italesætte Helligånden
