De fik kirken på benene

Det begyndte med en drøm.

Elisabeth Lidell – sognepræst i Risskov ved Århus – så et gebis ligge på alteret. Det kværnede løs. Snakkede og snakkede i det uendelige.

Tydningen syntes at ligge lige for: Alt for mange ord og for lidt krop, og en præstegerning, som for hende på det tidspunkt var vej til at forvandle sig til ren professionel mekanik, glædesløs og uden ordentlig kontakt til hverken Gud eller medmenneske.

Så i 2000 tog hun konsekvensen: Sin første vandring ad caminoen – en af Europas mest populære middelalderlige pilgrimsruter – til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien for at genfinde sjælen og kontakten med Gud. Det blev en tur, der fik afgørende betydning for både hende og folkekirken.

Ægteparret Lidell og Blinkenberg, som i går sammen med Jens Kr. Krarup modtog Kristeligt Dagblads Pris 2008, er nøglepersoner i den nye danske pilgrimsbølge, der er skyllet hen over landet og blevet til en af de mest livskraftige kirkelige græsrodsbevægelser herhjemme. De har bogstaveligt talt været med til at få kirken på benene, så pilgrimsfolket i dag taler om vækkelse med fod og stav. På kun få år er der sket mere end en tidobling af antallet af pilgrimsvandringer, og væksten fortsætter, fastslår Lidell, som for alvor satte gang i udviklingen, da hun for to år siden tog ulønnet orlov for at blive Danmarks første pilgrimspræst.

Nu er orloven slut, og hun er tilbage i sin gamle stilling som sognepræst, så den pilgrimssag, hun brænder så voldsomt for, må varetages i fritiden. Men udviklingen lader sig ikke standse, mener hun. Ganske vist er pilgrimsgrupperne små, til gengæld dukker de op alle steder, i sogne, provstier og stifter, som en del af tidens voksende interesse for kristen spiritualitet og nye måder at være kirke på.