Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Fra den stråtækte til ministeriet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra den stråtækte til ministeriet

-- Det er ren elendighed, når mennesker og nationer ikke kan løse stridigheder uden vold og krig, mener Helge Sander. -- Foto: Scanpix.

- Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

MIT LIVSSYN: Helge Sander (V) er fra den jyske hede med smalhals, skole hver anden dag og grundtvigiansk kristendom

Papirclips kan sagtens gemmes og bruges flere gange. Man kan også skrive på begge sider af et stykke papir. Og er man ansat under Helge Sander (V), minister for videnskab, teknologi og udvikling, får man den slags at vide meget jævnligt. Helge Sander kommer nemlig fra jævne kår på den jyske hede. Der er langt fra en stråtækt skolegang hver anden dag til hans arbejde i dag, hvor han i denne uge blandt andet var med til at beslutte, at EU skal bruge penge til stamcelleforskning.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

– Positivt og optimistisk. Min far var menighedsrådsformand, vi kom i kirken, og hver anden dag gik jeg i en stråtækt hedeskole, hvor en tidligere præst var den eneste lærer. Han var heldigvis en fantastisk underviser, som hver skoledag begyndte med en times religion, og hver morgen spurgte, hvad vi skulle synge. "Morgenstund har guld i mund" – på den gamle melodi, sagde vi så. Det var vores yndlingssang.

Hvad har formet dit livssyn?

Annonce
– Mine forældre var grundtvigianere som de fleste andre i Ørre Sogn, det betød meget. Vi boede i et sogn med få penge og masser af sand. Desuden krydsede syv vandløb deres baner i vores sogn, så vi sagde: "Hvis der var vin, som der var vand, hvis der var guld, som der var sand, var Ørre Sogn et kanaens land". Til gengæld var vi rige på nærhed, varme og menneskelighed både i familien og i sognet.

Hvad tror du på?

– Jeg er kristen. Det følger helt naturligt af min barndom, og jeg har aldrig været i tvivl om det.

Hvordan gør troen en forskel i dit liv?

– Jeg ved ikke, om vi kristne har patent på det, men jeg har stor respekt for det enkelte menneske og dets værdi. Da jeg var journalistelev på Herning Folkeblad, skrev jeg mange nekrologer, og jeg tænkte tit, at dem med de korteste nekrologer sagtens kunne have været de lykkeligste mennesker. Det er ikke ens tillidsposter, som giver livet værd. Vi går i kirke i vores familie. Ikke hver søndag, men det er en naturlig del af vores liv. Desuden går mine tre børn i den kristne friskole i Herning.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

– Bibelen har en tekst om søstrene Marta og Maria, der får besøg af Jesus. Den bliver brugt hvert andet år i september i folkekirken. Marta har travlt med at ordne en masse, mens Maria bare ligger henslængt og lytter til Jesus. Det bryder Marta sig ikke om, men Jesus siger, at "Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende". Jeg var nok 12 år, da jeg første gang lagde mærke til teksten, og jeg kunne ikke forstå den. Altid fik vi børn at vide, at vi skulle være flittige, læse vores lektier, hjælpe i marken og stalden og bidrage med alt det, vi kunne. Hvorfor var det så i orden, at Maria bare lavede ingenting? Men som voksen er teksten blevet vigtig for mig, når travlheden tager til.

Hvad vil du gerne give videre til dine børn?

– Flid, hjælpsomhed og ærlighed, og jeg håber også, at de vil fastholde det positive livssyn, vi har i familien. Jeg synes også, det er vigtigt, at de er rummelige over for andre. Min kone og jeg understreger værdien ved fællesskabet både i familien, blandt kammerater og på arbejdet. Jeg har selv både spillet fodbold og cyklet, og jeg er glad for, at børnene har taget holdsporten til sig. De spiller håndbold og fodbold.

Hvad er lykke for dig?

– Det er en lykke, når ting lykkes. Jeg har en velfungerende familie, og jeg har fået lov til at arbejde for at skabe et bedre samfund. Lykke er også gode stunder i alle sammenhænge – store og små.

Hvad er elendighed for dig?

– Det er ren elendighed, når mennesker og nationer ikke kan løse stridigheder uden vold og krig. Jeg synes også, at det er elendigt, når nogen ikke tager medansvar for deres nærmeste og samfundet i det hele taget. Og så synes jeg, at den største form for elendighed er afstumpethed.

Hvordan vil du beskrive din tilstand lige nu?

– Jeg er fyldt af en utrolig glæde og begejstring. Jeg har lige været på ferie med familien i USA, og det var børnene, som havde planlagt, hvad der skulle ske. Lasse på 12 år planlagde den første uge, Frederik på 16 planlagde den næste og Mia på 17 den sidste. De havde været på biblioteket og på internettet for at klare det, og alting lykkedes. Mit job var det praktiske med transport og overnatning. Vi så Museum of Modern Art i New York, Grand Canyon, Disneyland, Arizona og meget andet. Det var en dannelsesrejse og ikke ferie, men ikke én gang foreslog børnene, at vi skulle droppe planerne og bare holde fri.

Har du et motto?

– "Nogle har mere talent for at leve end andre". Det betyder, at man skal finde sin plads i tilværelsen og udnytte sit talent.

Hvilke håbstegn ser du i verden?

– Globaliseringen. Da jeg startede mit politiske liv, talte vi om globaliseringen i festtaler. Nu har vi en verden, hvor vi kommer hinanden ved og forstår hinanden mere og mere. Vi har ikke haft verdenskrige i mange år, selvom der har været anledninger, og jeg tror, at det er fordi, vi har skabt en verden baseret på dialog.

korsholm@kristeligt-dagblad.dkFakta

Helge Sander

**Født 27. august i 1950 i Ørre ved Herning

**Uddannet journalist på Herning Folkeblad. Har haft en lang række poster inden for sportsverdenen. Borgmester i Herning 1998-2001. Minister for videnskab, teknologi og udvikling fra 2001.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock