Vi skal lære indvandrerne bedre at kende

Integrationsministeren har blandt andet talt med en frisør fra Iran, en bibliotekar fra Pakistan, en klinikassistent fra Libanon, en advokat fra Tyrkiet, en psykiater fra Somalia, en personalechef med kinesisk baggrund og en polsk cand.mag. Altså kvinder med vidt forskellig religiøs og kulturel baggrund, men med fælles ønske om et godt liv i Danmark.

– Selvom mange af dem har været igennem svære kampe og opgør for at nå så langt, som de er nået i personlig frihed, er budskabet fra flere af dem, at den danske stat skal lægge mere ansvar over på den enkelte indvandrer. En af kvinderne føler, hun nærmest har måttet føre krig mod systemet for hurtigst muligt at blive integreret. I dag lever de en tilværelse i Danmark, som grundlæggende ikke er anderledes end andres, selvom de måske ser anderledes ud. Nogle er flygtninge og familiesammenførte, andre er endt i Danmark ad snørklede veje, siger Birthe Rønn Hornbech.

Kvinderne har hun fået kontakt med mere eller mindre tilfældigt, et par mailede til hende, da hun blev minister, én blev anbefalet i et supermarked, én er hendes frisør, flere har hun truffet ved ikke-politiske arrangementer.

Men hvad med de mange tusinde ikke-integrerede indvandrerkvinder fra ghettoerne, uden danskkundskaber, uddannelse eller anden kontakt til samfundet? Hvor er de henne i integrationsministerens bog?

– Jeg kunne også have valgt at tage med en tolk ud i Mjølnerparken på Nørrebro og snakke med 13 indvandrerkvinder dér. Det var der også kommet en interessant bog ud af, for alle mennesker har en historie at fortælle. Men mit ærinde denne gang har været at lade velintegrerede kvinder tale integration, kultur, politik, arbejde, kærlighed og familie. Jeg tror, at deres baggrund, kampe og tanker kan tjene som inspiration for andre indvandrerkvinder i Danmark.

– Vi skal hjælpe de undertrykte, forfulgte indvandrerkvinder i Danmark så meget som muligt. Ikke ved afsky for deres religion, men ved interesse for deres situation og ved at tale højt om ethvert menneskes ret til personlig frihed, siger Birthe Rønn Hornbech.

Hun går ind for, hvad hun kalder for en rapkæftet holdning til ytringsfriheden. Glæder sig dog over, at tonen i integrationsdebatten er mindre hård end for 10 år siden. Muhammed-tegningerne syntes hun ikke var nødvendige, selvom hun anerkendte Jyllands-Postens ret til at bringe dem. Vi er så vant til at sige, hvad vi vil, og kommer derfor til at tromle andre ned engang imellem. Retten til at såre er ikke det samme som pligten til at såre, mener hun.

Interviewene i ”Også danske” er skrevet med assistance af journalist Else Cornelius.

boas@kristeligt-dagblad.dk