Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Durban 2-udkast overtræder EU’s grænser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Durban 2-udkast overtræder EU’s grænser

Durban 2De streger i sandet, som EU’s medlemslande i fællesskab har trukket i forhold til FN’s kommende racismekonference, Durban 2-konferencen, bliver tydeligt overskredet i et foreløbigt udkast til et slutdokument for konferencen. -

- Wikimedia commons

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Udkastet til erklæring fra FN’s Durban 2-konference opfordrer til en regulær begrænsning af ytringsfriheden og fastslår, at islamofobi er verdens mest bekymrende tendens. Men udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil endnu ikke gribe til boykot

De streger i sandet, som EU’s medlemslande i fællesskab har trukket i forhold til FN’s kommende racismekonference, Durban 2-konferencen, bliver tydeligt overskredet i et foreløbigt udkast til et slutdokument for konferencen, der skal finde sted i april 2009. Et udkast, der bliver mødt med stærke reaktioner hos de danske politikere.

I dokumentet, som konferencens forberedende komite er nået frem til, står der blandt andet, at nogle af de mest bekymrende tendenser globalt siden 2001 er ”bagvaskelse af muslimer og deres tro”, og at den ”mest alvorlige manifestation af bagvaskelse af religioner udgøres af stigningen i islamofobi”.

I udkastet bliver Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer brugt til at underbygge komiteens argument for at skabe grænser for ytringsfrihed. Komiteen, der har lande som Cuba, Iran, Pakistan og Libyen i nøgleroller, mener, at de vestlige landes anti-terrorlovgivning ene og alene er et resultat af racisme.

FN’s menneskerettighedskommissær, Navi Pillay, omtaler udkastet som et konstruktivt resultat af samarbejde. Men indholdet i komiteens udkast bliver nu angrebet fra en række institutioner. Organisationen UN Watch, der overvåger FN’s debatter og handlinger, opfatter den forberedende komites udkast som et frontalt angreb mod vestlige demokratier.

Annonce
– Den dominerende tone i Durban 2-udkastet er, at USA, Vesteuropa, Israel og andre liberale demokratier er racistiske og diskriminerende i forhold til islam. Her er tale om et forsøg på ændre menneskerettigheder til fordel for islamisk censur. Det får Durban 2-udkastet til at fremstå som endnu mere tilbagestående end kladden fra konferencen i 2001, står der i en pressemeddelelse fra UN Watch, der er en ikke-regeringsorganisation, ngo.

Ifølge den israelske aktivist og professor i mellemøststudier Gerald Steinberg, der i løbet af november vil forsøge at overtale Europa-Parlamentet til at støtte en boykot af Durban 2, handler Durban 2-konferencen ene og alene om EU-landenes deltagelse.

– Hvis Europa tager til Durban 2, vil konferencen få legitimitet, men hvis Europa bliver hjemme, vil konferencens indhold blive fremstillet i dårligt lys, siger Gerald Steinberg.

Han mener dog ikke, at der vil falde en fælles europæisk beslutning før begyndelsen af 2009. De europæiske lande vil også afvente den nye amerikanske præsidents holdning.

På trods af udkastdokumentets ordlyd vil den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) endnu ikke gribe til en boykot af konferencen. Først når man kommer ind i de politiske forhandlinger i løbet af april, skal de europæiske lande overveje muligheden.

– For at et slutdokument skal give mening, så er vores tilstedeværelse nødvendig. Det er en del af den demokratiske proces. Men jeg har samtidig understreget over for de arabiske lande, at vore synspunkter skal være en del af det. Og jeg har advaret om en boykot. I første omgang må vi dog se, hvordan det kommer til at gå under forhandlingerne, siger Per Stig Møller.

Hos Socialdemokraterne kalder udenrigsordfører Mogens Lykketoft dokumentet for et ”fuldstændig håbløst grundlag at forhandle på”, mens udenrigsordfører Niels Helveg Petersen fra De Radikale mener, at en erklæring af den art aldrig vil få almindelig tilslutning i de vestlige lande. Ingen af partierne ønsker dog at boykotte konferencen på nuværende tidspunkt.

allan@kristeligt-dagblad.dk

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Durban 2-udkast overtræder EU’s grænser

en kristen, publiceret d.06/11 00:27 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Durban 2-udkast overtræder EU’s grænser
De herrer, udenrigsminister Per Stig Møller, udenrigsordførende for henholdsvis S og R Mogens Lykketoft og Niels Helveg Petersen har for længst erklæret troskab og venskab over for den muslimske verdens agressive ledere. Det er på ingen måder nogle kendsgerninger, som de herrer går eller er gået stille med dørene med. Nu forelægges Durban 2-udkastet for de herrer - FN's udkast til erklæring om en vidtgående islamisering af ytringsfriheden i verden -trods mange knuder og sløjfer på udsagnene desangående, er det ikke muligt for de nævnte herrer at skjule deres uforbeholdne tilslutning til forslaget.
Hvorfor prøver de på at undgå at sige, hvad de mener? Er det mon for at undgå sandheden om dem selv?

Kirsten
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock