Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Livreddende kurser spares bort til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livreddende kurser spares bort

En arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet anbefaler Folketinget at sløjfe statsstøtten til de såkaldte befolkningskurser, der lærer interesserede borgere i hele landet elementær brandslukning og førstehjælp. -

- Vangelis Thomaidis

Kommenter Hold mig opdateret

Statsstøtten til førstehjælpskurser skal bortfalde om et år, foreslår Forsvarsministeriet. Dermed mangedobles deltagerbetalingen, og det skræmmer folk væk, vurderer organisationerne bag

Det økonomiske fundament ser ud til at smuldre under et populært, landsdækkende kursus i førstehjælp, der hvert år har lært cirka 11.000 danskere at redde liv.

En arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet anbefaler Folketinget at sløjfe statsstøtten til de såkaldte befolkningskurser, der lærer interesserede borgere i hele landet elementær brandslukning og førstehjælp.

Uden statsstøtte vil deltagerbetalingen stige fra 125 kroner til mellem 500 og 800 kroner. Det vil få mange kursister til at fravælge kurset og dermed gå glip af at lære eksempelvis hjertemassage. Det vurderer Dansk Røde Kors, Dansk Folkehjælp og Beredskabsforbundet, der alle udbyder de livreddende kurser.

Kurserne er som regel fuldt bookede, og mange interesserede afvises derfor årligt, fortæller alle udbyderne. De er forundrede over spareplanerne, som kommer frem, efter at der i flere år har været politisk fokus på at lære flere danskere førstehjælp.

Annonce
Så sent som i går foreslog Socialdemokraterne at styrke førstehjælpsundervisningen i folkeskolen.

– Førstehjælpskurserne har været en succes, men de hænger nu i en tynd tråd. Det er dybt beklageligt, at man vil spare statsstøtten væk og dermed hæve priserne. Det er indlysende, at de store prisstigninger vil betyde, at mange borgere ikke længere vil gøre sig den umage at lære førstehjælp, siger Bent Mortensen, landschef i Beredskabsforbundet.

Det har været en væsentlig motivationsfaktor, at deltagerne kan se og mærke, at staten støtter førstehjælpskurserne, mener han.

– Ved at fjerne støtten signalerer man, at førstehjælp er ligegyldig, og det er verdens dårligste signal at sende. For det står hævet over enhver tvivl, at førstehjælp redder liv, siger Bent Mortensen.

Besparelserne på førstehjælpskurserne anbefales af arbejdsgruppen, fordi den har brug for statskronerne til et nyt forebyggelseskursus. På dette kursus skal danskerne lære at forebygge ulykker – men ikke livreddende førstehjælp. Forebyggeleskurserne er en god idé, mener Beredskabsforbundet, men man finder det forkert at indføre dem på bekostning af førstehjælpskurserne.

Også Dansk Folkehjælp og Dansk Røde Kors er uforstående over for spareplanerne.

– Førstehjælpskurserne har været en succes, og derfor er det en rigtig dårlig idé pludselig at fjerne statsstøtten, siger Jutta Helles, der er sektionschef i Dansk Røde Kors’ førstehjælpsafdeling.

Hvis man endelig vil pille ved en succes, bør man se på, hvordan man kan udbrede den, mener hun.

– Man kunne overveje at målrette tilbudene til udsatte grupper, som oftest ikke tager førstehjælpskurserne, selvom de i mindst lige så høj grad som den øvrige befolkning får brug for førstehjælp, siger Jutta Helles.

Ifølge hende drejer det sig blandt andet om hjemløse, handicappede, prostituerede, misbrugere og danskere med anden etnisk baggrund. De burde have gratis kurser i førstehjælp i stedet for en deltagerbetaling på mindst 500 kroner, mener Jutta Helles.

Folketinget skal i de kommende måneder tage stilling til arbejdsgruppens spareplaner, der kan træde i kraft om et år.

hall@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​