Henrik Hoffmann-Hansen |
6. november 2008
Osama bin Laden er blandt dem, der ærgrer sig mest over Barack Obamas sejr i præsidentvalgkampen i USA, for dermed krakelerer det amerikanske fjendebillede, mener politiske eksperter
USA og verden jubler i kor. Amerikanerne valgte med klart flertal Barack Obama som deres nye, demokratiske præsident – og USA’s første sorte præsident.
Det fik i går kommentatorer og analytikere verden over til at flyde over med lovprisninger af, hvad det vil betyde for etniske og religiøse mindretal. Kloden rundt bliver den nye præsident hyldet som om ikke en frelser, så dog som den store forandrer. Fornyeren.
Den globale korsang skaber også helt nye perspektiver for værdikampene om religionsfrihed, ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder.
Måske kan den endda bremse eller afbøde det civilisationernes sammenstød, som den amerikanske professor Samuel P. Huntington skrev om allerede i 1993.
Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra flere danske politiske eksperter.
– En af dem, der ærgrer sig allermest i disse dage, er Osama bin Laden og konsorter, siger professor Ole Wæver fra Københavns Universitet.
– Det passer ikke ind i deres kram at få en amerikansk præsident, som det er meget sværere at fremstille som fjendtligsindet og ond. Eller som antimuslimsk eller racist, som dybest set er det billede, man har tegnet af USA. Så det er klart, at noget af gassen vil gå ud af den eskalationsspiral, George W. Bush og bin Laden har haft gang i, siger Ole Wæver.
Han regner ikke med, at værdikampen eller konflikten mellem civilisationerne forsvinder, men den kommer til at køre på et lavere blus.
Mulighederne for, at den arabiske verden kan tolke og især fejltolke USA’s motiver, er blevet meget vanskeligere.
– Nogen skal virkelig til at finde på nye bortforklaringer for at få det til at give mening, at USA kan vælge sådan en som Obama til præsident, siger han.
Også lektor i international politik Lene Hansen fra Københavns Universitet mener, at valget kan få betydning for værdikampen.
Hun er især spændt på, hvordan Obama vil skille den neokonservative dagsorden ud fra den generelle værdipolitiske udenrigspolitik.
De neokonservative har nok talt om menneskerettigheder og demokrati, men de har ikke været konsekvente i deres forsvar for værdierne. Lene Hansen nævner Abu Ghraib-fængslet og Guantanamobasen som eksempler.
– Jeg tror, vi vil se en i amerikansk forstand mere liberal udenrigspolitik. Noget, der mere ligner Bill Clintons politik fra begyndelsen af 1990’erne og frem, siger Lene Hansen.
Direktør Martin Ågerup fra den borgerlige tænketank Cepos er sikker på, at værdikampen vil ændre sig, især internt i USA.
– Man må forvente, at alliancen mellem de neokonservative og det religiøse højre bliver svækket, som den allerede er blevet, siger han.
Han vurderer også, at værdikampen kan komme til at stå klarere med Barack Obama som præsident.
– De neokonservative har, på grund af alliancen med det religiøse højre, ført deres kamp på samme grundlag som islamisterne, nemlig at religion skulle dominere staten.
Der tror jeg, at Obama meget tydeligere end Bush vil stå fast på for eksempel de borgerlige frihedsrettigheder, siger Martin Ågerup.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad