6. november 2008
Under sin valgkamp talte Obama åbent om Gud, Jesus og Helligånden, og 12 millioner religiøse konservative skiftede holdning
Normalt er det republikanerne, der scorer de allerfleste religiøse vælgere. Men ved dette præsidentvalg i USA blev billedet et andet.
Obama fik 43 procent af de ugentlige kirkegængere, hvor McCain fik 55 procent. Det viser, at 12 millioner religiøse vælgere har skiftet holdning siden valget i 2004, viser
valgopgørelsen 'The Faith Factor 2004-2008', der sammenligner de to valg.
Tro baner vejen
Obama har fået stor tilslutning ved at give udtryk for sin personlige tro under valgkampen anno 2008, skriver Beliefnets redaktør Steven Waldman i tidsskriftet
Huffington Post. Men Barack Obama talte allerede om religion og politik ved det demokratiske konvent i 2004.
- Vi ærer en ærbødig Gud i de demokratiske stater, sagde Obama dengang.
Tusinder af tilskuere klappede, for mange demokrater følte en frustration over, at deres parti ofte bliver fremstillet som et sekulært parti eller et anti-religiøst parti.
ValgkampenObama formåede gennem sine taler at fange de religiøse vælgere på en måde, som demokraterne ikke har set i mange år, mener Waldman.
Ingen demokrat siden Jimmy Carter har talt så åbent og så ofte om sin personlige tro, som Obama har.
Siden en tale om fornyelse i 2006 har han revset de demokrater, der afviser religion i det offentlige rum.
I valgkampen formåede han at trænge igennem med et budskab om, at ordet ’kristen’ ikke beskriver ens politiske holdninger. Det vil sige, at det er muligt både at være en god kristen og at stemme demokratisk.
Kampagne med tro
Kampagnefolkene trak på religionen. De delte valgmaterialer ud med overskrifter som ’Den dag Obama følte sig kaldet af Helligånden og tog Jesus Kristus til sig i sit liv'.
Andre eksempler er materiale med ordlyden 'Kaldet til at bringe forandring', hvori der står: 'Vi gør, hvad vi gør, fordi Gud er med os'. Endelig er der materiale under overskriften 'Kaldet til Kristus' med Obama-citatet:
- Da jeg knælede ned ved siden af korsets sydside, følte jeg, at jeg hørte Guds ånd kalde på mig. Jeg tilsluttede mig hans vilje og dedikerede mig til at søge hans sandhed og arbejde for ham.
Formålet
Obama rækker hånden ud til de religiøse vælgere, når han viser sin tro. Det andet formål er, at troen viser ham som en mainstream mand. Det vil sige en folkelig person. Tankegangen er, at Obama måske ikke er i stand til at bowle, men han er i stand til at bede, mener Waldman.
Obamas religiøse kommentarer ville være blevet stærkt kritiseret af venstrefløjen, hvis de var kommet fra en republikaners mund. Men Obama slipper godt fra det.
Palin og Biden
McCains valg af Sarah Palin skabte også muligheder for Obama, vurderer Waldman. Hun fik fat på den troende højrefløj, men skabte bekymring hos de mere moderate og skeptiske protestanter.
Imens valgte Obama Joe Biden, som styrkede hans chancer hos de hvide katolikker, da Biden er katolik.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad