Rod i husholdningsøkonomien

Af Johannes Nørregaard Frandsen

Der er økonomisk krise i verden. Det er en tilbagevendende begivenhed i kapitalistisk økonomi, at der opstår kriser, som eksempelvis handler om tilpasningsproblemer mellem udbud og efterspørgsel, alligevel omtaler økonomer og finansfolk krisen i moralske termer. Der har fundet et overforbrug sted. Grimme kursryttere, spekulanter og andre slyngler har hærget. Værre er det dog, at almindelige folk har redet på en bølge af optimisme uden tanke på opsparingens afkald og offerhandling. Der er blevet spekuleret i de gode konjunkturer, folk har levet sorgløst og syndigt for lånte penge, boligens friværdi og stigningerne. Den lille mand er en ødeland! Det er mediernes dom. Eksperter trækkes i studiet for at afsige frygtelige domme med brillerne kækt på næseryggens hvælving, mens de snøvler let for at betone rædslerne i den finansielle skærsild.

Krisen og dens resultater fremstilles altså oftest dels som rod i almindelige menneskers moralske husholdning, dels som særlige snyltere i finansverdenen, der har suget blod til sig. Mennesker er grådige og ude af stand til at styre sig selv. De dyriske drifter tager over. Sådan er holdningen i diskussionen af de økonomiske forhold. Darwinisme for Galapagosøgler! Vi har begået dødssynden fråds, kastet os hæmningsløse ud i orgier af store biler, udlandsrejer og fede boliger, - syndet på lånte penge! Nu kommer imidlertid krisen, der fremstilles som den store straffer, der skal skille bukkene fra fårene – syndfloden. Vi befinder os på den yderste dag, den finansielle dommens dag.