7. november 2008
Snart vil islamisterne og deres sympetisører finde ud af, at Barack Obama først og fremmest vil handle som amerikansk øverstkommanderende og beskytte USA's nationale interesser, skriver Ayaan Hirsi Ali
Som Amerikas nye præsident vil Barack Obama til at begynde med nyde nogle hvedebrødsdage med den muslimske verden som en fortsættelse på dem, han i forvejen nyder godt af som en sort mand, der stiger til magtens tinder i verdens mest magtfulde land, Amerika.
Men Obama har sagt, at han er fast besluttet på at finde og dræbe Osama bin Laden. Han har sagt, at grænsen i krigen mod terror nu ligger i Afghanistan, som siden 1970'erne har været et brændpunkt for jihadister, hvorfor han ønsker at sende flere tropper dertil. Med andre ord ville han i givet fald fortsætte Bushs politik, blot ville han være mere kompetent.
I løbet af kort tid vil denne øgede amerikanske tilstedeværelse og de følgeskader, den vil forårsage i Afghanistan og regionen, gøre en ende på Obamas hvedebrødsdage. Den amerikanske tilstedeværelse vil minde islamisterne og deres sympatisører i hele den muslimske verden om, at Barack Obama ikke vil handle i solidaritet med folk baseret på sin hudfarve eller sine rødder i Kenya, men derimod som amerikansk øverstkommanderende først og fremmest beskytte USA's nationale interesser.
Som et resultat heraf vil meget af hans popularitet forsvinde. Måske vil den ligefrem falde til George W. Bushs niveau. Jeg er sikker på, at mange vil synes, at Obama har forrådt dem.
Barack Obama har også kritiseret Bush for "ikke at tale med fjenden", i særdeleshed Iran. Så verden vil forvente af Obama, at han efterlever alle de diplomatiske trafikforordninger og følger alle procedurer i forsøget på at overtale den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, og de iranske myndigheder til at opgive deres projekt om at bygge en atombombe.
Men når Iran så nægter at opgive sin bombe trods den nye amerikanske præsidents veltalende appeller, vil Obama være tvunget til at handle. Så efter at have talt med Iran vil han sandsynligvis ende samme sted, som Bush er. Det vil ikke gøre ham særligt populær i Iran eller blandt andre lande, som er imod USA's brug af sin militære magt og vælde.
Samtidig var den oprindelige drivkraft i Obamas valgkamp hans løfte om at trække de amerikanske tropper ud af Irak i løbet af 16 måneder. Der hersker ikke megen tvivl om, at hvis Obama faktisk holdt dette løfte, ville jihadisterne i Irak og rundt om i verden – som forstår historien i tusindårige termer om den lange kamp mod korstogsfarerne – føle, at de var gået af med sejren.
Efterhånden som Obamas valgkamp udviklede sig gennem månederne, understregede han, at han som præsident vil trække tropperne ud "på ansvarlig vis". Den formulering er naturligvis åben for fortolkning. Jeg mener ikke, det er ansvarligt at trække sig ud af Irak på 16 måneder – med mindre vi gerne vil se jihadister kaste sig ud i glædesdans.
Den besked, som en sådan forhastet tilbagetrækning vil sende til jihadisterne, er den samme besked, som den spanske ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero sendte, da han i al hast trak styrker fra koalitionen i Irak efter valget i marts 2004: Hvis I bliver ved længe nok, kan I skræmme Vesten væk.
VIGTIGERE END ALT DETTE er den konsensus, der har udviklet sig under valgkampen om, at USA må gøre en ende på sin energi-afhængighed af Mellemøsten inden for 10 år. Det rejser nogle dybtgående spørgsmål om den frie verdensordens fremtid.
Nås USA gennemfører en sådan strategisk tilbagetrækning fra Mellemøsten, vil det blotlægge hele regionen for de energihungrende kinesere og for Rusland. De går ikke højt op i demokrati, menneskerettigheder, landegrænser og skillelinjer, som USA har gjort det. De vil være mere end villige til at komme overens med selv de mest undertrykkende islamistiske regimer, så længe olien flyder deres vej eller gennem deres rørledninger.
Amerika kan meget vel være i stand til på sin egen måde at afslutte konflikten i Mellemøsten. Men folkene i regionen – især kvinderne – kommer til at betale prisen for det.
Ayaan Hirsi Ali er tidligere hollandsk parlamentsmedlem, samfundsdebattør og forfatter til bogen "Infidel" (Vantro).
© GLOBAL VIEWPOINT
Oversat af Sara Høyrup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad