Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Avisens redningsmand til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisens redningsmand

Aviser og journalistik er en hjertesag for Erik Bjerager. –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt Dagblads chef, Erik Bjerager, har nået store resultater. På mandag fylder han 50 år

Stort set hver dag kan man i de tidlige morgentimer i kvarteret omkring Furesøen ved København opleve en mand på et halvt hundrede år, der lader op til en travl dag med en løbetur. Han er let genkendelig med sin gule, selvlysende vest. Det er Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør, Erik Bjerager.

Når han returnerer til hjemmet i Virum, kaster han sig over en anden yndlingsbeskæftigelse og sluger fem aviser. Han er også glad for at synge og synger morgensang med familien, inden turen går af sted til avisen i det indre København.

Hans ankomst går sjældent stille af sig. Morgenens avislæsning og bearbejdningen af det forløbne døgns indtryk under løbeturen har fået denne journalistiske tornado op i så høje omdrejninger, at han må af med sine idéer med det samme. Det udløser ofte en håndfuld samtaler med medarbejdere, inden han når frem til sit eget kontor og stiller tasken.

Højt tempo er et særkende for Erik Bjerager, der på mandag fylder 50 år. Et andet er hans journalistiske engagement. Han er selv en glimrende journalist, som aldrig har mistet evnen til at undre sig og stille spørgsmål til sine omgivelser.

Annonce
Han kombinerer disse egenskaber med en sikker sans for avisens læsere og dens kerneområder. Lægger man hertil hans forretningsmæssige evner som direktør, har man forklaringen på, at han er nået så langt i dansk presse.

Erik Bjerager har også bragt Kristeligt Dagblad langt. Da han i marts 1994 blev chefredaktør, var avisen i store vanskeligheder, og oplaget skrabede bunden med lidt over 14.000 eksemplarer. I dag er billedet et helt andet. Virksomheden blev ikke alene reddet. Den er siden vokset støt og roligt, senest med eget forlag. Økonomien er solid, og oplaget var i sidste måned på godt 25.000 aviser. Det er i alle henseender et flot og bemærkelsesværdigt resultat.

Ved siden af sit arbejde for avisen har han gennem årene varetaget en stribe tillidshverv i dagbladsbranchen. Han er i dag formand for bestyrelsen for Danmarks nationale nyhedsbureau, Ritzaus Bureau, og Dagspressens Fond og medlem af bestyrelserne for Danske Dagblades Forening og Københavns Redaktørforening samt den internationale redaktørsammenslutning World Editors Forum.

Ud over aviser og journalistik er kristendommens stilling i Europa en hjertesag for ham. For et par år siden samlede han sin store viden om kristendom og religion i den anmelderroste debatbog Gud bevare Danmark om sekulariseringen. Med sine ledende artikler og klummer er han en ivrig deltager i debatten om religion og samfund, og han holder mange foredrag ud over landet.

Kristeligt Dagblad er på denne måde mere end en avis for Erik Bjerager. Han ser bladet som en fælles platform for alle med engagement i eller interesse for kristendommen. Men han kan blive stærkt irriteret, hvis avisens uafhængighed anfægtes, og nogen lufter den fejlopfattelse, at bladet er særlig helligt eller er allieret med specielle kirkelige retninger eller organisationer.

Han henter inspiration til det daglige arbejde, når han mindst én gang om året stikker af fra dagligdagens genvordigheder for at udforske kristendommens kulturelle udspring. Det er i avisen blevet til store reportager fra den græske munkehalvø Athos og fra Armenien og interviews med blandt andet den ortodokse patriark Bar-tholomæus. Han har også vandret på Caminoen til Santiago de Compostela.

For nogle år siden lavede han et markant interview med dronning Margrethe. Og det huskes stadig på bladet, ikke mindst fordi det gik stik imod tidens tendens og chefredaktørens stadige opfordringer om at skrive kort. Det fyldte fem sider, og dén rekord bliver næppe slået. Medmindre chefen selv gør det.

Blandt sine medarbejdere er Erik Bjerager vellidt og respekteret. Han har en veludviklet humoristisk sans og kan være løssluppen på en meget befriende måde. Han lader sig let begejstre for den gode idé eller det originale synspunkt, og entusiasmen er smittende, omend det indimellem kan være noget af en udfordring at få kaskaden af initiativer til at lande fornuftigt.

Privat er han familiens mand. Intet står ham nærmere end hustruen, journalist Anna-Lise Bjerager, som han mødte på avisen, og deres to børn Anna på 11 år og Christian på 9 år. Der bliver tillige tid til at dyrke kulturelle interesser, først og fremmest billedkunst og klassisk musik. Han spiller selv klaver og er en storbruger af bøger. Han er også glad for at fiske og har halvpart i en jolle ved Limfjorden, hvor svigerfamilien bor.

Kendere af Erik Bjerager vil vide, at han sikkert har appetit på meget mere. Han standser sjældent op, men han burde overtales til at gøre en undtagelse i forbindelse med fødselsdagen. Denne travle og beskedne mand bør for en gangs skyld læne sig tilbage og nyde den anerkendelse og hyldest, han vil modtage. Dét fortjener han, og vi andre glæder os til at ønske hjerteligt tillykke.

I anledning af Erik Bjeragers fødselsdag holdes der reception for Kristeligt Dagblads samarbejdspartnere og venner på mandag den 10. november i Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2, København K., fra kl. 14.00 til kl. 16.00. Der indledes med musik fra kl. 13.45.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​