"10.600 lærere har fået sendt spørgeskemaet på email, og deraf har 1.210 svaret."
Det giver altså en svarprocent på 11,4%. Undersøgelser af den type skal op og have en svarprocent på i hvert fald 80-90%, hvis de skal kunne bruges til noget som helst. Desuden synes jeg ikke, at det fremgår af artiklen præcist, hvad lærerne er blevet spurgt om: Hvilke alternativer til evolutionsteorien skal der undervises i? I hvilke lektioner skal alternativerne præsenteres (religion eller biologi?) På hvilket grundlag konkluderer man, at lærerne mener, at eleverne ville tage skade af ikke at høre om "alternativer". Jeg synes, at det er meget betænkeligt, hvis man på baggrund af det rodsammen af en undersøgelse konkluderer, at der er mange britiske lærere, der mener, at eleverne i biologitimerne skal bruge tid på at diskutere skabelse.








































