Det hører til en af de helt store styrker ved vores velfærdssamfund, at børn kan få lov til at være børn i al den tid, de rent faktisk er det. Men internationale medier, reklamer og film gør, hvad de kan for at ændre på dette gode. Med mængden af nye mobiltelefoner, stadig smartere computere og film, der henvender sig med voksenbudskaber til de kun halvstore skolebørn, er det fristende for både forældre og omgivelser at tro, at børnene også skal behandles som voksne. Men vi skylder dem at tage barndommen alvorligt og lade voksenopmærksomheden og den ansvarlige omsorg fortsætte med fuld styrke.

For 100 år siden var det ikke ualmindeligt, at børn kom ud for at tjene og skulle stå på egen hånd, adskilt fra deres forældre, på et langt tidligere tidspunkt i livet end i dag. Vi bør minde hinanden om, at det er og bliver et fremskridt, at det ikke er sådan længere. Set med historiens store målestok er det enestående, at børn og forældre i dag kan have så megen kontakt og nærhed, som tilfældet er. Det bør vi udnytte og understøtte.

Heldigvis viser den meget omfattende undersøgelse af de såkaldte ”betweenagers”, altså børn mellem 9 og 12 år, som Kristeligt Dagblad omtaler i dag, at de fleste danske forældre har overraskende megen kontakt til deres børn. Men undersøgelsen peger samtidig på, at hvert tiende barn i Danmark faktisk er ensomt. Og undersøgelsens bagmænd advarer om, at ensomheden i fremtiden kan ramme flere, hvis forældrene fejltolker børnenes nye medieforbrug og tekniske kunnen. Selvom Lukas på 10 år er bedre til at finde programmer på internettet end sin far eller mor, så har han stadig ikke samme forstand på livet som en voksen. Og selvom Amalie på 11 år modent ser Disney’s High School Musical med voksne skuespillere i alle hovedrollerne, så skal hun ikke overlades til selv at træffe større beslutninger i livet, som var hun voksen. For, som undersøgelsen viser, så er det først senere i livet, at vennerne reelt bliver vigtigere end forældrene.

Trods mediepres skal vi altså huske at lade børn være børn, mens de er det, og voksne med forældreroller skal være deres ansvar meget bevidst, vise omsorg og sætte grænser. Også selvom det skulle virke umoderne.

mth