Alt for mange danske børn er klædt i dyrt mærkevaretøj, fordi forældrene tror, at det er, hvad børnene vil have. Men langt de fleste halvstore skolebørn er ligeglade med, hvad tøjet hedder, hvis det blot er pænt og rart at have på, viser en ny undersøgelse.

"Betweenagere? Et studie af 3. - 5. klasses hverdagsliv" er titlen på undersøgelsen, der offentliggøres på tirsdag.

Undersøgelsen gør op med nogle af de billeder, der de seneste år er blevet tegnet af de 9 til 12-årige som først og fremmest forbrugere. Dels går børn i den alder kun sjældent på tøjindkøb på egen hånd, og dels har de ikke penge til at købe det dyre tøj, men forældrene giver det uopfordret til børnene.

– Voksne introducerer børnene til produkter, som de slet ikke har noget forhold til, fordi de tror, at barnet skal gå sådan klædt for ikke at være udenfor. Ved at fremhæve, at sweateren har et særligt navn, er voksne med til at forcere en udvikling, som slet ikke er på børnenes dagsorden, siger sociolog, ph.d. Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, der er et privat forskningscenter.

Han står sammen med sociologen Kirsten Grube bag undersøgelsen.

Han bakkes op af lektor, ph.d. Lars Pynt Andersen fra Institut for Marketing & Management ved Syddansk Universitet i Odense.

Han har lavet feltstudier om forbrug blandt betweenagere, altså de 9 til 12-årige, fire steder i landet. Og hans konklusion er, at det ikke er mærkevarer, børn drømmer om – uanset om man vokser op i et velhavende kvarter eller i et lavindkomstområde. Han bad over 200 børn tegne billeder af deres værelser. Kun en enkelt tegning viste en mærkevare. Børnene ville tillige hellere tale om deres sportsgren, forældrene og hunden end om tøjmærker.

– Der er tale om et forbrug pr. stedfortræder, hvor forældrene i nogle tilfælde kører deres eget statusræs af på børnene. Hvis mærkevarer betyder noget i en klasse, så vil det oftest være tale om, at forældrene har sat en kultur, for forældrene er stadig den vigtigste aktør, når det gælder betweenagers, siger han.

Lars Pynt Andersen har også gennemført en undersøgelse i mødregrupper på Fyn og i Jylland, og af denne undersøgelse fremgår det, at mødrene overfører deres tøjbudget til børnene.

– Mødrene siger, at de prioriterer, at babyen er velklædt, fordi de oplever, at der indirekte bliver set på dem, når der bliver set på deres børn. For 100 år siden hængte mænd en guldkæde om den kvinde, som stod i et afhængighedsforhold til ham. I dag tjener kvinder egne penge og hænger guldkæden om halsen på børnene, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk