Andreas Rude |
10. november 2008
Kortene blev lagt på bordet, da muslimske og katolske eksperter mødtes i Vatikanet forleden. Men stemningen var konstruktiv og helt i pave Benedikts ånd
Kirken i verden
Noget tyder på, at pave Benedikt XVI har fået dialogen med islam derhen, hvor han gerne vil have den nemlig med fokus på spørgsmålet: Hvad er det for en Gud, vi tror på, og hvad kræver Han af os som troende? Det havde paven næppe forestillet sig for et par år siden efter sin nu berømte forelæsning ved universitetet i Regensburg, hvor islam-kritiske citater fra en byzantinsk kejser fik den muslimske verden til at genlyde af protester. Paven beklagede efterfølgende, hvis hans forelæsning havde krænket islam, og 138 muslimske ledere kvitterede med en opfordring til kristne kirkeledere verden over om dialog og fælles teologisk refleksion. Og hermed blev en truende krise forvandlet til den samtale om tro og fornuft mellem ligeværdige parter, som var pavens virkelige anliggende med forelæsningen i Regensburg.
Det første katolsk-muslimske topmøde i den ånd fandt sted 4.-6. november i Vatikanet. Spørgsmålet om respekten for den enkelte og om menneskets endelige kald og skæbne som afspejlet i begge traditioner var det overordnede tema, og det var et afgørende kriterium for success, at man bevægede sig ud over det symbolske plan. Derfor er der også allerede planlagt et nyt møde om to år og denne gang i et muslimsk land.
Delegationslederne var den franske kardinal og diplomat Jean-Louis Tauran og den liberale bosniske stormufti Mustafa Ceric. Der er ikke sluppet meget ud om de konkrete drøftelser, men i et interview med det franske katolske dagblad La Croix fortalte Tauran, at mødet begyndte med en livlig diskussion af ligheder og forskelle i det kristne og det islamiske gudssyn. Næste dag fortsatte arbejdet med teologiske drøftelser på muslimsk initiativ, mens man på møderækkens sidste dag koncentrerede sig om spørgsmål om religionsfrihed.
Fra katolsk side var man først tøvende over for en teologisk dikussion, fordi det er de konkrete levevilkår for kristne i den muslimske verden, der ligger Pavestolen mest på sinde. Det afspejlede sig også i sammensætningen af den katolske delegation, der talte flere biskopper fra Irak, Syrien og Pakistan. Den muslimske side, der omfattede såvel sunni- som shiamuslimer og konvertitter fra England, USA og Canada, var til gengæld bekymret for, at mødet kun skulle handle om manglende trosfrihed. For dem var det vigtigere at demonstrere, at kristendommen ikke er trussel mod islam, og at lokale politiske ledere og befolkninger er galt afmarcheret, hvis de tror det.
De muslimske lærde havde tidligere haft drøftelser med protestantiske grupper i USA og med den anglikanske kirke i England. Men på det symbolske plan havde diskussionerne i Vatikanet komplet med et møde med paven en helt anden gennemslagsskraft, og det var vigtigt for begge parter at demonstrere succes også i forhold til det omgivende samfund. For blandt meningsdannere i den vestlige verden er det en udbredt forestilling, at religion er en af hovedårsagerne til internationale konflikter, og den idé kan hverken Vatikanet eller de muslimske lærde leve med.
Det var nok også en pointe, som lå i baghovedet hos en anden liberal muslimsk deltager, den schweiziske akademiker Tariq Ramadan, da han i den britiske (og meget sekulære) avis The Guardian forklarede, hvorfor han skulle til møde i Vatikanet. Her understregede Ramadan, at pavens bemærkninger i Regensburg om tro og fornuft har inddraget nye emner i den religiøse debat, som må udforskes på en positiv måde i håbet om at finde et fælles svar på vor tids sociale, kulturelle og økonomiske udfordringer.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad