Siden hvornår er fosteret blot en del af kvindens eget liv?

IGENNEM SINE allusioner til kødgryder og strikkepinde gør Kamal Qureshi fra SF sig i Kristeligt Dagblad den 30. oktober til talsmand for en befrielse af kvinder fra det menneskesyn, som blandt andet promoverer beskyttelse af menneskelivet fra undfangelse til naturlig død.

Især er brug af henvisninger til kødgryder en måde, hvorpå man flittigt kritiserer den kristne (ikke mindst den katolske) forståelse af kvindernes værdighed, specielt når man river nogle enkelte udtalelser ud af konteksten. Dette viser kun, at man enten er langt fra at have fattet det kristne menneskesyn, eller også at man med vilje misleder dem, over for hvem man har gjort sig til autoritet og meningsdanner.

Teoretisk ønsker Qureshi det godt for kvinderne: de skal, ligesom mænd, under alle omstændigheder have lov til at bestemme om, hvad der vedrører dem (hverken mænd eller kvinder må dog glemme det etiske ansvar ved friheden). Når Qureshi skriver om loven til at bestemme over sit eget liv, så har jeg lyst til at spørge ham: Siden hvornår er det undfangede barn blot en del af kvindens eget liv? Er barnets krop kun en del af kvindens krop? Jeg har læst meget om emnet, men har aldrig stødt på et svar, som sagligt ville kunne bekræfte Kamal Qureshi og andre abortforkæmperes tolkning af kvindekroppen.

Nej, kvinderne skal ikke tilbage til strikkepindene – især når disse forstås som primitive redskaber og vilkår for gennemførelse af abort. Hvor skal de så hen? Først og fremmest bør både mænd og kvinder genopdage og styrke bevidstheden om ansvarligheden for egne handlinger.

Hvor sender Kamal Qureshi kvinderne hen? Ikke tilbage til strikkepindene. Han sender dem fremad ind i de moderne slagterier, hvor strikkepindenes hverv gennemføres på en mere kunstnerisk facon. Endda i hvide handsker. Hvor trist!

Michal Bienkowski,
katolsk præst,
Frøgård Allé 10, Taastrup