… men religionsfriheden er overset

Samtidig gør en anden vigtig mentalitetsbarriere sig gældende i Vesten, påpeger Paul Marshall.

– Den største religiøse gruppe i verden er kristne, og derfor er det også oftest kristne, der bliver forfulgt på grund af deres tro. Men i Vesten – i hvert fald i USA – er der en udbredt fornemmelse af, at kristne er hvide, privilegerede vesterlændinge, der undertrykker andre religiøse grupper. Folk glemmer, at der har været kristne i Afrika og i Mellemøsten længere end i eksempelvis USA, og at de mange steder er i en meget udsat position, siger han.

Selvom de seneste års voksende spændinger mellem den vestlige og den muslimske del af verden generelt har øget bevidstheden om religion og om religionsfrihedens centrale position i den globale værdikamp, er en dybere forståelse af religionens dynamik ifølge Paul Marshall stadig en uintegreret del af den globale dagsorden.

– Når en islamistisk terrorleder udsender en erklæring om hellig krig, analyseres budskabet som regel i forhold til terrorfaren og efterretningsværdien. Men meget ofte handler det meste af indholdet om teologi, og det aspekt bliver komplet ignoreret. Især inden for politiske kredse og medierne ser folk ganske enkelt ikke det religiøse element, siger han.

Center for Religious Freedom eksisterer for at presse især USA til at fokusere mere på religionen i sin udenrigspolitik – blandt andet ved at gøre trosfrihed til et kriterium, når regeringen indgår handelsaftaler og uddeler bistand. Centerets anden vigtige funktion er at overvåge globale udviklinger og analysere, hvor i verden religionsfriheden er under pres, og her peger Paul Marshall på tre tendenser, der udgør de største udfordringer netop nu.

– Dels er der store problemer med religiøs undertrykkelse i de tilbageværende kommunistiske lande, der officielt er ateistiske, og i flere af de post-kommunistiske samfund. I Kina er situationen eksempelvis værre i dag end for fem år siden, og det skyldes især regeringens hårde kurs over for Falun Gong og uregistrerede kirker. En anden bekymrende tendens er en ny religiøs nationalisme i lande som Indien, der ellers historisk har tolereret de ikke-hinduistiske mindretal. Og endelig er der den globale udbredelse af en fundamentalistisk fortolkning af islam, som er intolerant både over for andre forståelser af islam og over for ikke-muslimer, siger han.

Mens de to første tendenser er "relativt stabile", er den fundamentalistiske islam et fænomen i vækst og dermed også den mest presserende tendens, fastslår Paul Marshall.

– I lyset af spørgsmålet om religionsfrihed er det utrolig vigtigt, at moderate muslimer får en stærkere og mere gennemtrængende stemme. Lige nu er de ufokuserede og uorganiserede, fordi de selv er under angreb, siger Paul Marshall og refererer til sagen om den kristne konvertit Abdul Rahman, der blev idømt en dødsstraf i Afghanistan for at have forladt islam.

– Et afghansk magasin bragte artikler, der stillede spørgsmålstegn ved dødsstraffen, hvorpå redaktøren blev tiltalt for blasfemi. Ligesom Abdul Rahman slap han for straf på grund af opmærksomhed fra udlandet, men hvis der skal ske forbedringer i forhold til religionsfriheden, er det en helt central forudsætning, at muslimer frit kan diskutere blasfemilove og religiøs forfølgelse, siger Paul Marshall.

Netop blasfemilove er et af de redskaber til religiøs undertrykkelse, som bekymrer Center for Religious Freedom mest.

– Det er lidt uklart, om der er flere tilfælde af, at blasfemilove bliver opretholdt, eller om de er vokset i antal. Men alt tyder desværre på, at antallet af sager relateret til blasfemilove er på vej opad, siger Paul Marshall.

Det mest markante eksempel i nyere tid er forårets flammende debat om Jyllands-Postens satiretegninger af profeten Muhammed, som førte til vold og hærværk i adskillige muslimske lande. Flere steder blev lokale kristne angrebet, og en kristen præst i Tyrkiet mistede livet i en hævnaktion.

– Ligesom sagen om Abdul Rahman er den danske sag udtryk for yderligtgående islamisters systematiske, verdensomspændende forsøg på at modarbejde dem, der på forskellige måder udfordrer deres ideologi. Religiøs frihed indebærer retten til at afvise og endda fornærme andres religion, og min store bekymring lige nu er, at frygten for religiøst baseret vold nu vil svække ytrings- og trosfriheden, siger han.

På lang sigt er det umuligt at vurdere, hvorvidt verdens borgere i højere eller mindre grad end nu vil kunne nyde fuld religionsfrihed, vurderer Paul Marshall.

– Generelt er situationen noget dårligere nu end for nogle år siden. Men vi ser også positive udviklinger, hvor mere demokratiske samfund erstatter undertrykkende styrer. Religion er en meget kompliceret politisk faktor, og det gør det vanskeligt at spå om fremtiden, siger han.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

Paul Marshall

**Seniorforsker ved det USA-baserede Center for Religious Freedom. Han er hovedkraften bag centerets publikation "Religous Freedom in the World" og forfatter til en række bøger, artikler og rapporter, herunder den prisvindende bog "And Their Blood Cries Out", der kortlægger religiøs forfølgelse på verdensplan samt den kommende "Getting It Right: How The Media Missed the News Because They Don't Get Religion". Han har desuden forsynet flere amerikanske myndigheder med analyser relateret til religionsfrihed.