Gladiatorer var på vegetarkost

Romerske gladiatorer ses ofte afbildet på mosaikker, vaser, freskoer og statuer. Nogle prægtige kæmper, der fik kvindehjerter til at banke og gjorde mænd grønne af misundelse. Men disse afbildninger fortæller ikke hele sandheden om de professionelle dræbere, der skrev sig ind i historien med blodige spor i kamparenaernes sand.

Paleo-patolog og antropolog Karl Grossschmidt fra Medical University i Wien har undersøgt de gladiatorer, der lå begravet ved den berømte arena i den gamle by Ephesus i det vestlige Tyrkiet.

Gravpladsen blev udgravet af østrigske arkæologer, og de talrige grave giver en unik mulighed for at komme tæt på de sagnomspundne gladiatorer. Hvert skelet fortæller historien om en mands liv, drabelige kampe og en ofte tidlig, voldsom død.

Karl Grossschmidt identificerede og nærstuderede 68 individer fra Ephesus. Et så omfattende materiale gør undersøgelsen ganske enestående, og resultaterne blev lige så enestående. Grossschmidt endte nemlig med at pille ved myten om gladiatoren som det ypperste, mandlige ideal.

Flertallet af de begravede gladiatorer viste tegn på fedme. Her var altså ikke tale om toptrimmede og slanke muskelmænd, men mere omfangsrige kæmper med fylde og råstyrke. Grossschmidt ser dog en fordel i det ekstra fedtlag, der kan beskytte i kamp og tage de overfladiske stiksår.

En analyse af knoglernes indhold af calcium, strontium og zink gav ligeledes overraskende resultater. Gladiatorerne levede nemlig primært af planter som byg til brød og grød samt grøntsager, for eksempel bønner. Man kunne jo forvente, at den slags mandfolk spiste nogle gedigne bøffer. Men gladiatorerne foretrak åbenbart kulhydrater, der også hjalp med at opbygge det eftertragtede fedtlag.