Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Hold fast i abortgrænsen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hold fast i abortgrænsen

AbortEn gruppe læger, der alle sidder i Kristelig Lægeforenings bestyrelse, forsvarer i dette debatindlæg abortgrænsen. -

- Stock.xchng

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Alle mennesker er skabt af Gud og skabt i hans billede. Det betyder, at alle mennesker – uanset udrustning og evner – har en enestående værdi i sig selv, og at alle mennesker er lige meget værd

EN RÆKKE gynækologer med professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet i spidsen har på det seneste argumenteret for, at abortgrænsen skal flyttes fra 12. til 18. uge, og at det ikke længere skal være et abortsamråd af eksperter, der afgør, om gravide kan få lov til at få foretaget en sen abort eller ej.

Vi er en gruppe kristne læger, der ønsker at advare mod en sådan lovændring. For os gælder det, at alle mennesker er skabt af Gud og skabt i hans billede. Det betyder, at alle mennesker – uanset udrustning og evner – har en enestående værdi i sig selv, og at alle mennesker er lige meget værd.

Valget af menneskesyn har en afgørende betydning for synet på det ufødte barn og for stillingtagen til, hvilke børn der skal have lov til at blive født. Vi mener, det er forkert, at kun fuldstændig perfekte børn uden diagnosticerede fejl eller handicap skal have lov til at beholde livet. En sådan kvalitetskontrol er umenneskelig!

Vi hylder det absolutte menneskeværd, der siger, at alle mennesker har lige stor værdi og derfor også har retten til liv lige fra undfangelsen og indtil døden.

Annonce
NÅR MAN NU ØNSKER at ændre abortgrænsen fra 12. til 18. uge, skyldes det netop, at der er nogle børn med bestemte handicap eller defekter, som man skal have ret til at fravælge.

Der tales ikke noget om grænser for, hvilke lidelser der skal kunne berettige til en abort – derimod kun om, at parret selv skal kunne vælge, om de vil have barnet eller ej. Forældrene skal åbenbart have uindskrænket ret til at bestemme over liv og død indtil 18. uge!

VI MENER, AT der skal endog meget vægtige grunde til, for at man skal kunne få en sen abort. Det, at barnet har et mindre handicap eller en egenskab, som forældrene ikke bryder sig om, skal ikke være grund nok til at afbryde graviditeten.

Abortsamrådene er en afgørende bremse for, at vi ikke havner i en umenneskelig situation. Sagen om kvinden, der ventede et barn med en manglende underarm, hvor man i Danmark sagde nej til abort, hvorefter kvinden fik aborten foretaget i England, er et klart eksempel herpå!

Det kan godt være, at bestyrelsen for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi ud fra et relativistisk menneskesyn ønsker at hæve abortgrænsen til 18. uge. Undertegnede læger erklærer sig herved uenige i denne holdning. Vi må derfor på det skarpeste tage afstand fra at flytte abortgrænsen til 18. uge!

Kommentaren er underskrevet af disse læger, der alle sidder i Kristelig Lægeforenings bestyrelse:

Hans Holmsgaard, Thyborøn, Preben Bredesgaard, Rungsted Kyst, Mark McCullagh, Måløv, Anne Christensen, Søborg, Ida Järvung, København Ø, Sten Houmøller-Jørgensen, Hjørring, Kristian Kristensen, Herning, Hans Paulli Jørgensen, Hørsholm, Arne Skipper, Odense

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hold fast i abortgrænsen. Bekæmp det relativistiske menneskesyn

obm, publiceret d.12/11 10:41 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hold fast i abortgrænsen
Ingen ved vel om Gud har været involveret, mens der er en vis sikkerhed for at forældrene har! Deraf følger vel også, at de har størst ret til afgøre hvad der skal ske med deres værk, hvis det viser sig fejlbehæftet? Levende mennesker bør vel have større respekt end ufødte, også for kristne læger. De færreste vil vel frivilligt være patienter et helt liv. Ville de pågældende læger mon selv? Ansvaret for børnene er forældrenes, så afgørelsen må alene være deres.
Del Link

Re: Hold fast i abortgrænsen. Bekæmp det relativistiske menneskesyn

Feministen, publiceret d.12/11 13:36 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hold fast i abortgrænsen
Jeg er fuldstændig enig i Ole Magnussens indlæg. Om jeg begriber, at læger i 2008 stadig mener, at De ved bedst! Det, Øjvind Lidegaard med flere er ude at sige, er, at man skylder de forældre, som står i den ulykkelige situation, at der er noget galt med deres foster, en mulighed for at reagere på denne nyhed.

Det relativistiske menneskesyn ligger jo ikke i, om forældrene selv får mulighed for at træffe et informeret valg, eller om 3 tilfældige læger i Abortsamrådet træffer denne beslutning. Det relativistiske menneskesyn ligger i fosterdiagnostikken. Og hertil kan jeg kun sige, at mere end 9 ud af 10 gravide kvinder tager imod tilbuddet om denne fosterdiagnostik, og er glade for denne mulighed. Det kan godt være, de kristne læger ikke kan lide denne udvikling, men en stor del af deres kritik går på, at Øjvind Lidegaard og andre mener, at man skylder kvinderne en mulighed for at træffe et informeret valg, når nu man tilbyder dem fosterdiagnostik.

Det undrer mig meget, at læger kan være så arogante, at de mener, at de er bedre i stand til at træffe en sådan beslutning for et andet menneske, som abortsamrådene reelt gør i dag. Hvorfor ikke lægge abortsamrådene om til en slags kurator-ordning som i Sverige, hvor man rådgiver grundigt, men i sidste ende lader beslutningen om abort være op til de forældre, som skal tage vare på barnet bagefter? Tror de kristne læger mon, at de er bedre og mere moralske mennesker og derfor berettigede til at træffe en så personlig beslutning for et andet menneske.

Som kommende læge undrer jeg mig meget over, hvor disse kristne læger var henne, da jeg og andre læger lærte om vores patienters ret til at træffe informerede valg. Hvad bliver det næste? Vil I også bestemme, hvorvidt en patient er egnet til at få at vide, de har en kræftsygdom, eller gennemtvinge behandlinger (som I vil gennemtvinge graviditeter) for "patientens eget bedste"?

En ting er, at I ikke kan lide fosterdiagnostikken, men jeg forstår ikke, I forsvarer abortsamrådenes paternalistiske funktion. Jeg mener, det bør være forældrenes/kvindens ret at træffe en informeret beslutning om abort, hvis den udbudte fosterdiagnostik viser, at der er noget galt. En sådan beslutning er der ikke andre, som er berettigede til at træffe.
Del Link

Re: Hold fast i abortgrænsen. Bekæmp det relativistiske menneskesyn

Flemming Rickfors, publiceret d.12/11 13:39 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hold fast i abortgrænsen
At starte et forsvar for en abortgrænse med ordene "at alle mennesker er skabt af Gud og skabt i hans billede" fremmer ikke just troværdigheden i det der følger. For det er noget monoteistisk sludder som et menneske med almindelig sund fornuft ikke køber.

Dette beskæmmer hvad i virkeligheden er en rigtig argumentering, omend på et forkert grundlag, af hvorfor den nuværende abortgrænse, forekommer at være sat ret ifølge vore sæder og skikke fra arilds tid.

Som er debateret ofte de sidste par år er der klart omstændigheder hvor en abort på et senere tidspunkt er ønskelig, og bør tilstås den pårørte, men det bør ske som en undtagelse fra reglen, ikke gennem en flytning af abortgrænsen ind i det tidspunkt urnordisk tanke forstår som "liv".
Del Link

Re: Hold fast i abortgrænsen. Bekæmp det relativistiske menneskesyn

LKD, publiceret d.13/11 22:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hold fast i abortgrænsen
Ole Magussen skrev: Levende mennesker bør vel have større respekt end ufødte, også for kristne læger. De færreste vil vel frivilligt være patienter et helt liv.

Lad mig lige først rydde en mulig misforståelse af vejen: Her er der ikke tale om, at ufødte børn skal reddes på bekostning af moderens liv og helbred.

Når dette er sagt viser Ole Magnussens påstand klart og tydeligt, hvor Danmark risikerer at bevæge sig hen i forholdet til sine fysisk og psykisk handikappede medborgere. Udtalelsen får det til at lyde som om, en ønsket og vellykket graviditet og fødsel næsten er en garanti for et "smertefrit" liv.

Men alle mennnesker er værdifulde medmennesker. Danmark må ikke blive et afstumpet samfund, der ser på noget menneske med øjne, der siger: "Det var bedre for dig, at du ikke var blevet født!"

Det er og bliver meningsløst, at nogle mennesker fødes med et handikap eller bliver syge og handikappede senere i livet. Men vi kan ikke hindre det ved at fratage nogle ufødte børn retten til overhovedet at få et liv.

Det er en intellektuel umulighed at akceptere det, der forekommer så meningsløst; men samfundet bliver på det menneskelige plan et tryggere og bedre samfund af at tage de uønskede og hjælpeløse til sig og tage sig af dem.
Del Link

Hvornår er fostret et menneske?

Lars Munk, publiceret d.15/11 01:01 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hold fast i abortgrænsen
Er det "kvindens ret til egen krop", når fostre/mennesker dræbes? Nazisterne kunne heller ikke lide fx retarderede børn og havde en noget senere abortgrænse, hvor de gassede voksne åndssvage ved "eutanasi", "medlidenhedsdrab" (= drab).
Som Kim Larsen synger: "Det´da godt at vi blev født, før aborten den blev fri!"
Fostret bliver til et menneske, i det øjeblik sædcellen penetrerer ægcellen; derefter udvikler det sig. Det bli´r ikke til et menneske blot ved at komme ud af mor´s mave ved fødslen - og da slet ikke i det sekund, den arbitrært satte abortgrænsen nåes: Eet sekund før denne er det tilladt abort; eet sekund efter er det drab på et menneske?
Jeg har også hørt argumentet, at det er bedre for en uønsket foster at dø end at blive født og bortadopteret. Men mon ikke adoptivbørn, retarderede og andre fejl i mennesker, der jo IKKE er "kvindens egen krop", helst vil undgå at blive dræbt?
Derfor er det ikke kvindens ret at få barnet dræbt!
Del Link

Re: Hold fast i abortgrænsen. Bekæmp det relativistiske menneskesyn

Hans Holmsgaard, publiceret d.20/11 21:21 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hold fast i abortgrænsen
Kære debatdeltagere.

Tak for jeres svar på vort indlæg om ikke at flytte abortgrænsen fra 12. til 18. uge.

Til Ole Magnussen:
Vi er fortsat overbeviste om, at ethvert menneske er skabt af Gud. Derfor tror vi ikke på tilfældigheder og er heller ikke enige i, at børnene udelukkende er forældrenes værk.
Jo, levende mennesker må have større respekt end ufødte børn; men som LKD skriver, så er der jo ikke tale om, at ufødte børn skal reddes på bekostning af moderens liv og helbred. Vi mener, at alle mennesker har retten til livet lige fra undfangelsen og indtil døden. Man har ikke lov til at gøre, hvad der passer en med ufødte børn.
Du skriver, at ”de færreste vil vel være patienter et helt liv”. Prøv at spørge mennesker med enten et større eller et mindre handicap, om de ville have foretrukket at være endt som en abort i stedet for at være blevet født. Hvad med de mennesker, der deltager i De Olympiske Lege for handicappede? Kan handicappede ikke have et godt liv?

Til Feministen.
Vi taler ikke om, at vi ved bedst! Vi taler i stedet om, at der må være grænser for hvilke handicap, der skal kunne retfærdiggøre en sen abort. I dag har abortsamrådene kompetencen til at fastlægge denne grænse, og det kan vi godt leve med. Vi mener ikke, at alt skal være tilladt.
Når vi taler om det relativistiske menneskesyn, så menes der et menneskesyn, hvor mennesket først får værdi, når det opfylder visse krav: f. eks. at det ikke er hjælpeløst, unyttigt eller svært forpint. Hvis man vælger dette menneskesyn, betyder det, at mennesker ved livets begyndelse og også ved livets afslutning tillægges en ringere værdi og derfor ikke har de samme rettigheder som andre mennesker.
I det absolutte menneskesyn derimod er disse mennesker ligeværdige, men svage mennesker, som kræver en særlig beskyttelse.
Du har ganske ret i, at vi heller ikke bryder os om at bruge fosterdiagnostikken til at frasortere uønskede individer. Det, at 9 ud af 10 gravide kvinder tager imod dette tilbud, gør det jo ikke mere rigtigt! Vi kan heller ikke lide den frie abort, men må jo affinde os med, at sådan er loven i Danmark i dag.
Vi er ikke ”bedre eller mere moralske mennesker” end andre, og vi har ikke forlangt, at abortsamrådene skal bestå af mennesker med samme holdninger som os. Vi respekterer andres ret til at mene noget andet end os, og vi fordømmer ikke de kvinder, der træffer en anden beslutning, end vi lægger op til.
Vi er ikke imod vore patienters ret til at træffe informerede valg. Det er faktisk vores dagligdag at medvirke til dette. Og i denne situation har vi vel lige så meget ret til at give udtryk for vore holdninger som I, der mener noget andet end os.

Til Odinkarr.
Ja, vi bekender os som monoteister, der tror, at der kun findes én sand gud. Vi tror også, at alle mennesker er skabt af Gud og skabt i hans billede. For os er dette ikke i modstrid med almindelig sund fornuft.
Vi er ikke enige i, at den nuværende abortgrænse er ”sat ret ifølge vore sæder og skikke fra Arilds tid”. Abortgrænsen ved 12. uge er en arbitrær grænse, der blev indført i loven i 1973.

Til LKD og Lars Munk.
Vi er enige med jer i jeres betragtninger om, at alle mennesker lige fra befrugtningen er værdifulde mennesker. Derfor har man ikke ret til at sige til noget menneske, at det var bedre, at det ikke var blevet født. Vi kan ikke forklare, hvorfor nogle mennesker fødes som handicappede eller bliver syge eller handicappede senere i livet. Men vi ønsker fortsat at forfægte det synspunkt, at syge og handicappede skal beskyttes - ikke udryddes!

Hans Holmsgaard, Thyborøn
Preben Bredesgaard, Rungsted Kyst
Mark McCullagh, Måløv
Anne Christensen, Søborg
Ida Järvung, København Ø
Sten Houmøller-Jørgensen, Hjørring
Kristian Kristensen, Herning
Hans Paulli Jørgensen, Hørsholm
Arne Skipper, Odense M
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​