Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dronningen advarer imod reinkarnation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dronningen advarer imod reinkarnation

Dronning Margrethe deltog onsdag 12. november ved Dronningeparade med Den Kongelige Livgarde ved Rosenborg Slot i København. -

- Keld Navntoft/Scanpix

13 debatindlæg Hold mig opdateret

Reinkarnation er uforenelig med den kristne tro, mener dronning Margrethe. Og det gør hende ”uendelig ondt”, hvis folkekirke og stat bliver skilt ad

Landets regent, Dronning Margrethe, giver nu sin mening til kende om to af tidens mest omdiskuterede trosmæssige emner, nemlig den udbredte tro på reinkarnation blandt danskerne samt debatten om adskillelsen mellem kirke og stat.

I et åbenhjertigt interview med Nordjyske Stiftstidende fortæller dronningen, at hun har ”meget svært ved at forstå”, at hver femte dansker, der betegner sig som kristen, tror på reinkarnation.

– Påskedag satte jo en stopper for det med reinkarnation. Jeg må sige, at man næsten kunne forestille sig det omvendte: At menneskene voksede op med reinkarnation, og med påskedag blev vi så sat fri. Nu behøvede vi ikke længere stå til regnskab hver og en med vores opførsel, som afgør, hvordan vi fødes i det næste liv. Den tanke er ganske uforenelig med den kristne tro, siger dronningen, der dog godt kan forstå, at reinkarnationstanken er besnærende for mange:

– Ingen af os ønsker udslettelsen. Tanken er forfærdelig. Vi er alle mere eller mindre bange for døden. Det evige liv kan vi have en mere eller mindre konkret opfattelse af. Nogle af os håber, at de mennesker, vi har holdt af, ikke er tabt for evigt. Men hvordan det hænger sammen, ved vi ikke. Det kan vi ikke vide, men vi har fået at vide, at det ligger i Guds hånd. Og der ligger det godt, siger hun.

Annonce
Statsoverhovedet, der ifølge grundloven skal være medlem af folkekirken, afslører også, at hun personligt ville være ked af, at folkekirke og stat blev skilt fra hinanden, sådan som flere politikere ønsker.

– Det lyder meget prosaisk, men at have en statskirke kunne sammenlignes med at have et abonnement på Falck. Hvis den er gal, så kommer vi, men man behøver ikke hele tiden oprette en forbindelse. Den er der, siger dronning Margrethe, der mener, at meget af den ophedede religionsdebat herhjemme kunne være undgået, hvis danskerne var mere fortrolige med deres egen religion.

– At sætte sig ind i sin egen religion er ikke nogen dårlig ide. Det giver en fortrolighed. Så er man ikke usikker, men kan lytte til den anden og diskutere uden at blive skræmt. Hvis man ved noget om sit eget, har man også lettere ved at forstå, at andre har det anderledes, siger hun til avisen.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Dronningen advarer imod reinkarnation

pronnie, publiceret d.15/11 01:33 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
At dronningen er imod adskillelsen af stat og kirke skal hun jo sige. Hendes syn på reinkarnation som værende i konflikt med kristendommen viser kun, at hun kender den lutherske teologiske udlægning men ikke kender kristenhedens væsen. Konservatisme og kristenhed er uforlignelige, da kristenheden tilskynder til vedvarende udvikling og fornyelse. Det menneskehedsideal, som Kristus skænkede os, kan ikke nås i et enkelt liv.
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

Nederby Jessen, publiceret d.15/11 08:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
Det er med stor glæde, jeg læser dronningens udtalelser om, at kristendommen ikke kan have noget med reinkarnation at gøre. Disse to størrelser er ganske enkelt uforenelige.

Jeg kan også godt forstå, dronningens udtalelser mod en adskillelse af stat og kirke - og kan give hende delvis ret. Men det kræver så, at folketinget tager sig sammen og får lavet en lov, der selvstændiggør kirken i forhold til staten og dropper folketinget som kirkens lovgiver. Kirken skal have større selvstændighed.

Folketinget skal ganske enkelt afskaffes som kirketing. Det kan og bør ske ved, at folkekirken får sin egen forfatning.

Den mulighed blev forudsagt og lovet allerede i Grundlovens paragraf 66 i den første grundlov. Men intet folketing har endnu levet op til Grundlovens paragraf 66 og givet folkekirken sin egen forfatning.

Nu på Christianborgpolitikerne oppe sig og få gennemført dette. Sker det ikke, så vil kravet om en adskillelse af kirke og stat stige - og det vil blive en nødvendighed med denne adskillelse - for kirkens skyld.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

Credo, publiceret d.15/11 13:41 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation


Det er, som en anden også i sit indlæg udtrykker, mig en stor glæde at høre vores dronning udtale sig om reinkarnations-lærens uforenelighed med kristendommen.

Til pronnie, vil jeg sige, at det mere lyder som om du ikke helt har rigtig fat i kristendommens grundlæggende ide og lære, i bedste fald lyder det til, at det er blevet blandet tilpas godt op med filosofiske strømninger, som i bund og grund fratager Jesu Kristi soningsdød på korset sin kraft, og på det nærmeste latterliggør dens betydning.

Det er helt grundlæggende, at reinkarnationslæren er en slags selvfortjenstesagt, selvrenselse, fuldstændig absolut forskellig fra forsoningslæren i kristendommen, hvor alt er gjort og fuldbragt, og hvor vi ikke selv har noget at komme med - derfor skyer reinkarnationstanken og kristendommens stedfortrædende forsoningslære hinanden som ild og vand.

Man kan ikke på en og samme tid sige, ja, Jesus tog vores synd og skyld, og samtidige sige, han gjorde det ikke helt alligevel, derfor klarer jeg lige resten selv, uanset om det tager 1,10 eller 70.000 liv at blive syndfri, hvilket i sig selv ligeledes er totalt fremmed for kristendommens lære.

Jesus var nok et ideal, men forstået på den måde, at han levede et perfekt liv i vores sted, så vi ikke behøver leve det samme perfekte liv, men kan 'nøjes' med at tro på ham, og så iøvrigt lægge resten over til ham, i stedet for at finde på alle mulige måder at ophøje os, at ville kravle op til ham og gøre os ham lig.

/ Credo
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

Per Lønborg, publiceret d.15/11 14:33 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
Stor ros til dronningen, der på meget diplomatisk vis formår, at stemple læren om reinkarnation, som ikke-kristen.

MEN!! Den danske folkekirke, som dronningen jo er overhoved for, er jo i virkeligheden blot en forening af mennesker med et større eller mindre kristent tilhørsforhold.
Mange, som kalder sig kristne, aner ikke hvad det i virkeligheden vil sige, at være kristen.
Måske burde man gradere det, at være kristen. (På en skala fra 1-10,med 10 som det højeste, hvor kristen er du så?)
Kristi rige, er jo ikke af denne verden, og derfor heller ikke underlagt de verdslige myndigheder, så der er måske en lille mislyd, ved en kristen statskirke. MEDMINDRE man erkender, at en meget betydelig del af de danskere, som kalder sig kristne, mere er det af navn, end af gavn.
De allerfleste danske folkekirkemedlemmer er det jeg vil kalde navnkristne. Og for disse navnkristne, er det en fantastisk god ide, at statsmagten også drager omsorg for deres trosliv, som i forvejen ikke er særligt aktivt.
Som navnkristen har man jo fraskrevet sig alt ansvar for sit religiøse liv, og overgivet ansvaret til præsten og de folkekirkelige myndigheder.

Hvis man på en skala fra 1 til 10, er en 10ér-kristen, så KAN man ikke tro på reinkarnationen, og dens muligheder. Så må man i et og alt TRO på, og efterligne Jesus. Dette kræver, at man tager ansvar for sin egen tro, som så til gengæld forvandler sig til ÆGTE tro.

Hvis man er 1ér-kristen, så behøver man blot hænge sig i, hvad andre "såkaldt" kristne siger og mener.En 1ér-kristen behøver ikke tænke selv. En 1ér-kristen HAR ikke og TAGER ikke noget ansvar for sit religiøse liv.
DERFOR:
Det er vel i bund og grund, helt foreneligt med FOLKEKIRKENS ånd, at dens medlemmer tror på reinkarnationen.
Som folkekirkemedlem kan man jo NETOP tro på hvad som helst.
Den rene kristne lære retter sig ikke ind efter strømninger i samfundet.
Folkekirken er en "Gummikirke", som retter sig ind efter strømningerne i samfundet.
DERFOR kan hvem som helst, når som helst få en eller anden kirkelig velsignelse, for hvad som helst.

Man behøver derfor ikke at tage dronningens ord, for alvorlige, med mindre man er 5ér-kristen eller derover.
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

claes flach, publiceret d.15/11 15:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
Dronningens udtalelser om reinkarnation skal nok ikke tages som ex cathedra udtalelser af Folkekirkens overhoved, men som Majestætens personlige overvejelser, der ikke antaster den enkeltes ret til en personlig tro, også selv om denne tro skulle rumme elementer af reinkarnation.
Den enkelte kristnes liv rummer dage og faser, hvorfor ikke også flere liv, hvis Gud finder det formålstjenligt. De ville også åbne et perspektiv, der rækker ud til de mange, der ikke har mødt kristendommen i en skikkelse, de kunne tage imod, ud til muslimer, jøder og hedninger.
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

LKD, publiceret d.15/11 16:15 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
perlønborg skrev: De allerfleste danske folkekirkemedlemmer er det jeg vil kalde navnkristne . . . . . Som navnkristen har man jo fraskrevet sig alt ansvar for sit religiøse liv, og overgivet ansvaret til præsten og de folkekirkelige myndigheder.(citat slut)

Det er heldigvis rigtigt, at alle er velkomne i Folkekirken, også og faktisk især dem, der kun har lidt tro eller søger tro. For at være medlem og påtage sig ansvar i kirken skal man dog være døbt. Man må heller ikke have frasagt sig sin kristne tro ved f.eks. at melde sig ind i et andet trossamfund.

Det er trist, når de mennsker, der trofast fortsætter som medlemmer af Folkekirken, selv om de kun kommer i kirken ved sjældne lejligheder, bliver gjort til genstand for mistænkeliggørelse. Kristne er ikke sat til at dømme eller fordømme hverken hinanden eller andre.

Jeg synes i øvrigt også, at det er et problem, hvis et religiøst element, der gør mange mennesker i Indien til trælle, nu i sin muterede, europæiske form af nogle mennesker forveksles med en moderne form for kristendom.
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

karsten1, publiceret d.15/11 17:55 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
Det er fint nok, at dronningen udtaler sig imod reinkarnation, men jeg finder det bryder imod den tradition vi har her i Danmark om at regenten ikke udtaler sig om politiske emner, at Dronningen så kategorisk er imod en adskillelser af kirke og stat. Det skal hun ikke bestemme. Det er en sag for politikerne at bestemme...
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

floradan, publiceret d.15/11 19:27 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
Ja. og 40% af den danske befolkning tror på Dan Browns "Da vinci mysteriet"
Du vil altid kunne finde et forum der passer overens med dine egne meninger - holdninger.
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

Flemming Rickfors, publiceret d.16/11 02:01 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
"...at regenten ikke udtaler sig om politiske emner, at Dronningen så kategorisk er imod en adskillelser af kirke og stat. Det skal hun ikke bestemme. Det er en sag for politikerne at bestemme..."

Vi må vist takke guderne for at dette ikke overlades til de kære levebrødspolitikere. Forholdet mellem stat og kirke er alene et anliggende for folket, hvad også er gældende om hvorvidt vort kongerige skal bestå. Begge kan og skal besluttes ved folkeafstemning.

HM Dronningen har historisk fuldstændig ret i at stat og kirke ikke bør adskilles. I det oprindelige thing-system er der ingen adskillelse da de forne sæder var (og er) en del af vor vis at leve og tænke på. Det er kun nødvendig at skille Troen fra Ledelsen, hvis Troen indeholder sæder og skikke importeret udefra og disse kommer i konflikt med vore egne sæder. Det må vist siges at have været tilfældet med kristendommen indtil 1960'erne, hvor en adskillelse kunne forsvares. I dag er kristendommen i den danske udgave heldigvis 90% hedenskab og 10% importerede skikke (Jesus-figur, Skaber- og Frelserteologi), og sidstnævnte er der ingen der tager videre alvorligt længere. Skaden er derfor i dag minimal, og da vi ikke har et bedre alternativ i stedet for, er HM Dronningens mening om dette, sikkert fornuftigt.
Del Link

Re: Dronningen advarer imod reinkarnation

Henrik Møller-Jensen, publiceret d.16/11 11:52 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dronningen advarer imod reinkarnation
Citat: "– At sætte sig ind i sin egen religion er ikke nogen dårlig ide. Det giver en fortrolighed. Så er man ikke usikker, men kan lytte til den anden og diskutere uden at blive skræmt. Hvis man ved noget om sit eget, har man også lettere ved at forstå, at andre har det anderledes, siger hun til avisen"
MEN da ingen kristen kan forstå at andre mennesker kan være hele mennesker helt uden tro, så ved ingen kristne åbenbart noget om deres egen tro. Det må konklusionen på dronningens logik.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​