Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Martyrium med 600 statister til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martyrium med 600 statister

– Selvfølgelig er det en virkelig historisk begivenhed, men i en vis forstand er den tidløs. Så jeg lader den nok foregå i dag, har kunstneren Peter Howson forklaret om det værk, han nu skal lave til den katolske domkirke i Glasgow. Her ses han foran værker af den nøgne Madonna, som har tidligere har lavet. – Polfoto.

Kommenter Hold mig opdateret

Glasgows katolske domkirke har bestilt et kæmpeværk af billedkunstneren Peter Howson. Det bliver et gensyn med reformations-tidens mere dystre sider

KIRKEN I VERDEN,
Af Andreas Rude

Kunstneren Peter Howson er ikke for sarte sjæle. Det er samfundets udskud, han typisk har interesseret sig for – med forvredne og deforme kroppe – og temaer som vold og fornedrelse, han for alvor er blevet kendt for. Under borgerkrigen i Bosnien i 1993 var han udsendt af det britiske forsvarsministerium for at skildre kampene, og hans billeder derfra chokerede englænderne med deres afbildninger af gru og elendighed. Det er ikke for ingenting, at Howson er blevet sammelignet med både Breughel, Goya og William Blake.

Det er heller ikke noget hyggeligt billede, som Glasgows ærkebiskop Mario Conti under stor mediebevågenhed har bestilt hos den kendte kunstner. Temaet er henrettelsen af Skotlands eneste helgen i nyere tid, Sankt John Ogilvie, og maleriet skal hænge i byens katolske domkirke, Saint Andrew's Cathedral, der for tiden gennemgår en større renovering.

Annonce
John Ogilvie voksede op i en skotsk calvinistisk familie, men gik i skole i udlandet og blev senere katolik og jesuiterpræst. I den egenskab vendte han i hemmelighed tilbage til Skotland for at betjene de få katolikker, der var tilbage efter reformationen. Efter knap et år blev han afsløret, underkastet tortur og siden hængt den 10. marts 1615 – få skridt fra, hvor den katolske domkirke står i dag. Det er den scene, som Peter Howson vil male på frem til 2010, hvor det enorme billede på 5 x 8 meter med 600 figurer skal være klar til ophængning.

Peter Howson, som blev født i 1958, anses for en af tidens mest betydelige britiske kunstnere. Han er repræsenteret i mange offentlige samlinger og har solgt værker til berømtheder som David Bowie, Mick Jagger og Madonna. De religiøse temaer er først kommet til de seneste år med billeder af Jesu lidelseshistorie, ligesom han har malet en serie malerier af apostlen Andreas, der er Skotlands skytshelgen. Howson er dog ikke selv katolik, omend han ved lanceringen af det store projekt tilstod at have "en hemmelig drøm om at male i Vatikanet."

Men er det en god idé at vælge henrettelsen af en helgen som tema?

Der er naturligvis en lang kirkelig tradition for det, men så er det ofte hedenske romere eller indfødte på fjerne og eksotiske steder, der slår martyren ihjel. Hvis det er andre kristne, der gør det, og det skete lige rundt om hjørnet, er det en anden sag. Det gælder ikke mindst i Glasgow, der er kendt for sine problemer med sekteriske stridigheder. I det 19. århundrede ankom talrige irske emigranter til byen, og det skabte spændinger, der fortsat lurer under overfladen. Fodboldkampe mellem byens to hold i den bedste skotske række – protestantiske Rangers FC og katolske Celtic –udgør også i dag en meget farlig kombination af sport og religion, skønt begge klubber gør meget for at dæmpe gemytterne.

Andre steder i Storbritannien har man også monumenter for martyrer. Et af de kendeste er fra det 19. århundrede og står i Oxford til erindring om de protestantiske præster og teologer, der blev brændt under Mary I (den Blodige), der for en kort bemærkning genindførte katolicismen i midten af 1500-tallet.

I 2007 gik man imidlertid nye veje, da der blev opsat et mindesmærke i en af universitetskirkerne, St. Mary the Virgin, der nævner såvel katolske som protestantiske ofre for reformationstidens omskifteligheder. Den tilgang fokuserer mere på lidelse og vold som menneskelige grundvilkår, og ikke så meget hvilken side man nu var på.

Måske er det også en tanke, der har strejfet Peter Howson, for de mange figurer på hans billede af henrettelsen af Sankt John Ogilvie vil efter sigende optræde i moderne klædedragt.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​