Omskæringsdebatten kører endnu engang i de danske medier, efter at Kristeligt Dagblad i går kunne berette, at fagfolk fra blandt andet Børnerådet og Det Etiske Råd nu kræver, at religiøst begrundet omskæring af drengebørn forbydes ved lov i Danmark.

Omskæring er nemlig et ”overgreb” imod drengebarnets ”kropslige integritet”, mener kritikerne, der tilsyneladende er enige om, at forbudet skal gælde, indtil drengene fylder 15 år. Ja, Børnerådets formand, Charlotte Guldberg, mener ligefrem, at det er kønsdiskrimination, idet der jo allerede eksisterer et forbud mod kvindelig omskæring i Danmark.

At Charlotte Guldberg mener, at man uden videre kan sammenligne mandlig og kvindelig omskæring på denne måde, siger en del om kritikernes niveau. Det er selvfølgelig noget gedigent vås at ville sammenligne disse indgreb. Der er tale om helt forskellige kategorier, hvor den kvindelige omskæring er en alvorlig skamfering af en kvinde, der har til formål at ødelægge eller neddæmpe hendes seksualitet. Den klage har man nu aldrig hørt fra jødiske, muslimske eller sågar kristne amerikanske mænd, hvoraf et flertal er omskårne.

Kravet om forbud mod omskæring er et tidstypisk tegn i dagens Danmark, hvor en religionsfjendtlig historieløshed breder sig som ringe i vandet, og hvor en traditionsblind rettighedstænkning vinder frem i stedet.

Omskæring af drengebørn er en enormt vigtig kulturel og religiøs identitetsmarkør for både jøder og muslimer, og den kan på mange måder sammenlignes med dåbens betydning for de kristne. Ja, Paulus kalder ligefrem dåben for en ”omskærelse til Kristus” i et af sine breve.

Og hvorfor vil kritikerne egentlig stoppe med et omskæringsforbud? Skal vi ikke også forbyde den kristne dåb? Mange børn græder jo, når de får vand i hovedet ved dåben, og den slags kan sikkert medføre livslange traumer. Måske skal vi også her vente, indtil de fylder 15 år. Sådan kunne man blive ved ud i det absurde.

Der er med Martin Krasniks ord andetsteds i avisen i dag ”noget freudiansk forhudsforsnævring” over hele kritikken af traditionen med omskæring. Hvad er det egentlig, kritikerne forestiller sig? At børn er et stykke blankt papir, indtil de selv begynder at tegne og fylde på i en alder af 15 år?

Forældre vil som regel deres børns bedste, og de forsøger derfor at præge dem på den bedst mulige måde. Det betyder blandt andet, at børnene indføres i historiske, kulturelle og religiøse traditioner og fællesskaber, som deres forældre finder vigtige. Den tradition skal vi holde fast i.

holm