Det store ønske om at blive jomfru igen

– Det handler om at starte på en frisk og gøre en traumatisk oplevelse ugjort. I enkelte tilfælde er der tale om voldtægt. Kvinderne bruger hymenoplastien som en form for terapi. Mødomshinden har en meget stærk symbol-værdi, siger den franske læge.

Interessen for rekonstruktion af mødomshinden er kommet i fokus i Frankrig efter en sag ved retten. En domstol annullerede først et ægteskab mellem to muslimer med henvisning til, at bruden havde løjet om sin mødom. Men en dom ved appelretten omstødte i mandags kendelsen, så ægteskabet stadig er gældende.

Koranen indeholder intet krav om, at kvinden skal være jomfru, når hun gifter sig, har Frankrigs Muslimske Nationalråd erklæret i kølvandet på sagen. Men jomfruelighedstemaet står stærkt med løftet om, at Allahs krigere vil blive belønnet i paradiset med jomfruer, som tilmed genfinder deres mødom hver morgen.

Men også vestlig kultur er gennemsynet af jomfruelighedens symbolik, viser den amerikanske historiker Hanne Blank i bogen ”Virgin – The Untouched History, Jomfruen – den uberørte historie”, som netop er udkommet i USA.

Der er en lang tradition i Vesten, blandt andet i græsk mytologi med jomfrugudinden Athene og vestalinderne i den romerske, for at forbinde jomfruelighed med overnaturlige, næsten mystiske evner. Den, der holder sig fra sex, er ikke bundet til jordiske ting og til menneskets lod om at reproducere den menneskelige race. Jomfruen står i direkte forbindelse til de guddommelige kræfter, siger Hanne Blank.

I jødedommen er den tilkommende hustrus dyd af betydning i den udstrækning, den påvirker den aftale, der indgået mellem svigerforældrene.

– Der er tale om et kontraktligt forhold. Man kan sagtens indgå en aftale, der præciserer, at bruden ikke er jomfru. Men hvis kontrakten lyder på jomfruelighed, og det viser sig, at hun ikke er det, er det kontraktbrud, som straffes med stening i Talmud-teksterne, siger Hanne Blank, som selv er jøde.

I denne sammenhæng er jomfrueligheden et udtryk for, at individet er underkastet klanens, familiens og fællesskabets kontrol. Ægteskab er ikke en kærlighedshandling, men en kontrakt eller en alliance mellem to familier. Og sådan har det danske syn på jomfruelighed også været langt hen ad vejen, mener overarkivar ved Dansk Folkemindesamling, Else Marie Kofoed.

– Kravet om, at bruden skulle være jomfru, blev indført af byernes borgerskab. Det blev en væsentlig del af den nye, borgerlige ideologi og moral for at lægge afstand til bondesamfundet. Her var det en skændsel at blive gravid uden at være gift, men ellers var man ikke så nøjeregnende med mødommen, selvom præsterne forsøgte at insistere på det.

– Og det er først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, at den hvide brud og myrterne som tegn på kyskhed og jomfruelighed begynder at vinde frem. Men så vågede mødrene også over deres døtres dyd til langt op i 1950’erne, siger Else Marie Kofoed.

Men netop i den kristne verden når jomfruens symbolske værdi sit klimaks med Jomfru Maria og jomfrufødslen, som katolicismen noget senere udbygger med dogmet om, at også Jomfru Maria er født ved jomfrufødsel for at være fuldstændig syndfri.

Jomfrufødslen betones meget tidligt i kristendommen for at sikre den tanke, at Gud lader sig føde som menneske. Jesus har en kvinde til mor og Gud til far, og Marias jomfruelighed er et tegn på, at Jesus ikke kun er menneske som alle andre, men også Gud, påpeger lektor i dogmatik ved Aarhus Universitet, Bo Holm.

Her møder teologien et udbredt menneskeligt incitament til at kræve kyskhed af de unge kvinder, indtil de bliver gift, nemlig behovet for at vide, hvem der er far til børnene.

– Jomfrueligheden på det religiøse plan spejler sig nok i menneskenes virkelighed, hvor ejendom nedarves til næste generation, og man derfor har brug for at have styr på arvefølgen og kontrollere pigernes seksualitet. Men teologisk set får tanken om den jomfruelige renhed en ekstra betoning med Augustins understregning af arvesynden, som nedarves via seksualakten, siger Bo Holm.

– Protestantismen bidrager til at flytte vægten væk fra jomfrueligheden, fordi Luther ikke som Augustin mener, at arvesynden lå i det seksuelle begær, men derimod i menneskets egoisme, og derfor er alle syndige, og ingen kan blive ren for arvesynd ved at være seksuelt afholdende. Men Luther mener selvfølgelig stadig, at man skal passe på begæret, og at det skal holdes inden for ægteskabet, siger Bo Holm, som peger på, at ”sammenkædningen af jomfruelighed og renhed er kendt i de fleste kulturer”.

At fokuseringen på jomfrueligheden nu vender tilbage som en form for nypuritanisme, hvor kvinderne igen begynder at interessere sig for deres mødomshinde, betragter Hanne Blank som et stort tilbageskridt.

– Hele ideologien om ikke at have sex uden for ægteskabet, som også præger seksualundervisningen i USA, er udtryk for en nostalgisk længsel efter et samfund, hvor far tjente pengene, og mor passede børnene, og alle var lykkelige. Et idealsamfund, som aldrig har eksisteret, mener den amerikanske historiker.

– Vi er ved at gøre mødomshinden til et fetichistisk sexsymbol, som mest af alt handler om drømmen om perfekt sex og mænds fantasmer om at være den første, mener Hanne Blank.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk