Danskernes sproglige dannelse er hastigt på retur i disse år. Mens der gøres meget for at fremme engelskkundskaber og sikre det danske sprog, er kendskabet til alle andre sprog i frit fald.

Sådan lyder advarslen fra en række sprogeksperter, herunder formanden for Dansk Sprognævn, engelskprofessor Niels Davidsen-Nielsen.

– Tysk og fransk er ved at have status som eksotiske småsprog. Det er dybt foruroligende, at de store europæiske sprog ikke er mere inde i billedet, siger han.

Ifølge Niels Davidsen-Nielsen strider den ensidige danske satsning på engelsk imod EU's målsætning om, at alle EU-borgere skal beherske nationalsproget og to fremmedsprog.

– Når jeg holder foredrag ude i Europa og bliver spurgt om danske forhold, må jeg svare, at mens der i Europa er en målsætning om flersprogethed, er målsætningen i Danmark kun tosprogethed, erklærer Niels Davidsen-Nielsen,

Ud over begrænsede ressourcer til sprogfagene er det især gymnasiereformens øgede fag-valgfrihed, som er årsag til problemerne. Regeringens sprogudvalg har således opgjort, at mens 41 procent af hver gymnasieårgang før reformen havde fået undervisning i to fremmedsprog ud over engelsk, er andelen styrtdykket til kun seks procent.

Også på universiteterne ses tilbagegangen i form af færre studerende og fag. Hans Lauge Hansen, leder af Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet, nævner som eksempel, at Aalborg Universitet har nedlagt undervisningen i fransk, Syddansk Universitet har afskaffet italiensk og spansk, og Copenhagen Business School er holdt op med at undervise i italiensk.