Den seneste "debat" med politikerne omkring dobbelt statsborgerskab til danskere, viser hvor provinsielt et land Danmark er.
Der er endnu ikke et sagligt argument imod dobbelt statsborgerskab og det kommer heller ikke - for det findes ikke.
Danmark vinder kun på at tillade dobbelt statsborgerskab for sine borgere - indenlands som udenlands.
Jeg håber på at de politikere som har udtalt sig mod dette forslag, har haft lejlighed til at kigge på fakta endnu en gang.
En af de udtalelser som virkelig viser uvidenhed, er: "I er bare flyttet for at opnå skatte ly, så hvorfor skulle I have dobbelt statsborgerskab?". Dette er så langt fra sandheden som det kan være.
Jeg bor selv i Sverige og arbejder OG betaler skat i Danmark. Ja, jeg betaler præcis det samme i skat som alle andre danskere som bor og arbejder i Danmark. Sådan er det iøvrigt for alle som bor i Sverige og arbejder i Danmark.
Jeg oplever mange danskere som tror at jeg ikke betaler skat i Danmark, fordi jeg bor i Sverige. Det viser blot hvor meget jantelov og misundelse har taget over - eller i det mindste uvidenhed.
De andre udedanskere som jeg kender til, betaler skat i det land de arbejder og det kan jeg virkelig heller ikke se problemet i - sådan er verden nu en gang.
Skal man fratages sine borgerrettigheder i ens fødeland, blot fordi man er flyttet til et andet land? Nej vel! Det er da det dummeste jeg længe har hørt.
Det er meget simpelt. Danmark må se at komme ud af starthullerne og få indført dobbelt statsborgerskab så hurtigt som muligt. Alt andet begrænser udedanskeres muligheder samt hæmmer integrationen af indvandrere i Danmark.
De eneste som taber på den nuværende lovgivning er danske statsborgere og er det virkelig i vores gode gamle fæderlands interesser?
LE








































