Mens undersøgelse viser fremgang for undervisning i flere fremmedsprog på europæiske skoler, går udviklingen i Danmark den modsatte vej
Mens EU-landene som helhed #har forstærket undervisningen i fremmedsprog gennem de seneste 30 år, har Danmark oplevet en svækkelse af især tysk og fransk, som EU-Kommissionen finder beklagelig.
I dag offentliggør EU-Kommissionen en undersøgelse, som det europæiske uddannelsesnetværk Eurydice har gennemført i 31 lande. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at stadig flere europæiske børn lærer fremmedsprog allerede fra 8-10-årsalderen, og at flere fremmedsprog prioriteres i grundskolen.
– Udviklingen går i retning af, at flere elever lærer to frem for et fremmedsprog, og at mere sprogundervisning bliver obligatorisk, siger en af forskerne bag under-søgelsen, Nathalie Baidak fra Eurydice.
Dette står i kontrast til de seneste årtiers danske politik. Frem til 1990 havde den danske folkeskole to obligatoriske fremmedsprog, engelsk og tysk, siden har tysk været valgfrit. Selvom det er gået tilbage herhjemme lærer danske #elever dog stadig i gennemsnit to fremmedsprog i skolen, mens #EU-gennemsnittet kun er 1,4 sprog pr. elev.
Pietro Petrucci, officiel talsmand for EU’s kommissær for flersproglighed, beklager dog ned-prioriteringen:
– At Danmark vælger at gøre tysk valgfrit er en national beslutning, som EU-Kommissionen må respektere. Men vores mål har siden 2002 været, at alle EU-borgere kan tale modersmålet plus to fremmedsprog.
Pietro Petrucci tilføjer, at flere EU-lande er begyndt at indse betydningen af fremmedsprog. Selv Storbritannien, hvis nationalsprog dominerer verden, har skiftet kurs efter mange års nedprioritering af fremmedsprog,
Vibeke Winge, konsulent for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og forfatter til en doktordisputats om tysk sprog i Danmark, betegner den danske indstilling til andre fremmedsprog end engelsk som ”blasert”:
– Jeg har rejst meget i Østeuropa og den tysksprogede verden. Her har der siden Berlinmurens fald været en opblomstring i interessen for fremmedsprog. Den danske indstilling er, at engelsk og modersmålet må være godt nok. Det er katastrofalt, fordi vi i modsætning til tyskerne ikke kan regne med, at nogen uden for landets grænser forstår vores sprog.
Ifølge Vibeke Winge er valgfriheden i skolen især et stort problem, fordi gymnasiet slet ikke tilbyder begyndertysk. Så hvis man fravælger det i 7. klasse, afskærer man sig også fra tysk i gymnasiet.
Svækkelsen af tysk risikerer desuden at indebære et tab af generel kulturpåvirkning fra Tyskland, som ellers gennem århundreder var den vigtigste inspirationskilde for dansk åndsliv, indtil engelsksproget kultur overtog førertrøjen i 1945. Klaus Bohnen, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i tysk-dansk kulturudveksling, påpeger dog, at det mere er i bredden end i eliten, der sker en svækkelse:
– Tysk som skolefag har været på tilbagetog siden 1970’erne, men inden for adskillige områder, for eksempel teologi og klassisk musik, er ekspertisen i Danmark fortsat meget orienteret mod Tyskland.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk