Det er meget mere populært at kalde sin lille dreng William eller Oliver frem for Otto eller Konrad. Og det er mere populært at kalde sin lille pige Emma eller Victoria frem for Heidi eller Käthe.

Det forholder sig nemlig med navnepåvirkningen som med den øvrige sproglige og kulturelle påvirkning af Danmark. Det meste kommer i disse år fra den engelsksprogede verden.

Men at påvirkningen fra tysk også på navneområdet har været stor kan man se på efternavnene, som jo ikke skifter ud fra hver generations modeluner.

Ifølge Danmarks Statistik bærer knap 16.000 danskere det gode tyske navn Schmidt. Det er cirka ti gange så mange, som bærer det tilsvarende engelske efternavn Smith.

Men hvad angår fornavne kommer moden helt entydigt fra engelsk i disse år – også selvom det ifølge navneforsker Michael Lerche Nielsen, Københavns Universitet, ofte er svært at afgøre præcis, hvilket land et navn stammer fra.

– Mange af de navne, vi betragter som gamle danske navne er en dansk eller nordtysk aftapning af et bibelsk eller latinsk navn. For eksempel Lars eller Per, konstaterer Michael Lerche Nielsen, som vurderer, at nye navne som regel er kommet til landet via kongehuset og adelen. Som eksempel på et tysk navnelån nævner han Sofie Amalie.

– Men i nyere tid kan jeg ikke komme på udpræget tyske navne, der er slået an. Der er ikke mange i den seneste generation, der hedder Otto eller Käthe, siger han.

En af årsagerne kan være, at tyskerne ifølge navneforskeren har lige så travlt med at følge den engelsksprogede navnemode, som vi i Skandinavien har. Deres top-10 over navne ligner vores til forveksling. Med William, Oliver, Emma og Victoria højt på listen.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk