I vore dage kan den ældre og den yngre generation af danskere komme op at toppes om, hvorvidt noget begynder eller starter. Den ældre generation fortrækker det gode gamle danske ord at begynde frem for nyere engelske indlån som at starte eller ligefrem starte op.

Men inden man hidser sig alt for meget op, skal man vide, at samme generationsopgør fandt sted engang i middelalderen. Dengang gik forargelsen blot på, at det gode gamle danske ord at børje blev afløst af det hæslige tyske indlån at begynde.

Eksemplet stammer fra sprogforskeren Ebba Hjorth, ledende redaktør på værket Dansk Sproghistorie, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab arbejder på i øjeblikket.

– Hvis man er bekymret over den store mængde engelske indlån, skal bare vide, at en moderne dansk normaltekst kun indeholder én procent engelske låneord. Selvfølgelig kan særlige fagspecifikke tekster om for eksempel it rumme flere engelske ord, men generelt fylder engelsk ikke meget i dansk, fortæller Ebba Hjorth.

Med til historien hører, at de engelske låneord i dansk stort set alle er kommet til efter år 1900, og at importen især er taget til efter 1945. Dog findes der enkelte låneord af betydeligt ældre dato. Således er der forskere, som mener, at det sidste ord i den berømte indskrift på det ene af guldhornene, tawido, er et vestgermansk, altså engelsk, låneord, som betyder gjorde.

Mens en procent af ordene i en dansk tekst kommer fra England, stammer fire til otte procent fra græsk og latin, to til fire procent fra fransk og 16-17 procent er importeret fra tysk. Man kan altså roligt konstatere, at tysk fra middelalderen og frem har været hovedleverandør af nye ord til det danske sprog.