Håndbog skal hjælpe ikke-troende til at holde begravelsesceremonier uden religiøs indblanding. Forfatteren, der også er medstifter af Humanistisk Samfund, vil på den måde gøre op med det hykleri, som han mener er forbundet med religiøse begravelser af ateister
Inden længe bliver det muligt at skifte præsten ud med en ceremonileder, hvis man ønsker en gudløs begravelse. Og vil man have inspiration til sådan en begravelse, er der allerede hjælp at hente. I hvert fald har Erik Bartram Jensen, medstifter af den ateistiske forening Humanistisk Forum, netop udgivet bogen ”Det sidste farvel – uden præst”, hvor man kan lade sig inspirere til en humanistisk, gudløs begravelsesceremoni. Kristeligt Dagblad har spurgt Erik Bartram Jensen, hvorfor han har skrevet bogen.
– Fordi jeg har haft den kedelige oplevelse, at mange ikke-religiøse mennesker blev begravet på en religiøs måde. Der er brug for at få lavet en ceremoni uden for kirken og uden en præst. Jeg håber på at få fjernet al hykleriet. For det nytter ikke noget, at efterladte går ind og lader som om, at afdøde var religiøs, bare for at få en ceremoni. Man skal være ærlig om sit livssyn og have en ceremoni, der svarer til det livssyn, man har.
Men er det ikke lige meget, hvor og hvordan man bliver begravet, hvis man alligevel ikke tror på noget?– Man tror på noget. Alle tror på noget, mener jeg. Når man er ateist, tror man på, at der ikke eksisterer noget guddommeligt. Det er ikke ligegyldigt, om man bliver respekteret for sit livssyn. Vi må lære at acceptere, at der er flere livssyn, og at det ikke kun er det religiøse livssyn, der har brug for ceremonier.
Er de her ritualer mest for den afdøde eller for de efterladte?– Realistisk set er det for de efterladte, men de skal holdes af respekt for afdøde, og dermed bliver det af værdi for dem, der er til stede ved begravelsen. Når man kommer til religiøse begravelser med salmer, præst og kirke, respekterer man ikke afdøde ikke-troende. Jeg ved, at mange præster siger nej til at medvirke til sådanne begravelser, men de kan blive tvunget til det af skifteretten, hvis de pårørende insisterer på en folkekirkelig ceremoni.
Hvis ceremonien alligevel primært er for de efterladte, hvorfor skal der så netop ikke være religiøse ritualer og symboler, hvis nu de efterladte faktisk er troende?– Man bør ikke tage afdøde som gidsel for, at de efterladte kan få en ceremoni. Det må være opgaven at lave en ceremoni, der tilfredsstiller både afdøde og pårørende. Det handler om at mindes de afdøde, og det kan man ikke gøre på et falsk grundlag ved at lade som om, at vedkommende var religiøs.
Nogle af de sange, der foreslås sunget ved begravelsen, er også sange, som synges ved kirkelige begravelser. Eksempelvis er sangen ”Om lidt” af Kim Larsen den alternative sang, som synges mest i kirken. Det er også en af de sange, du i din bog foreslår sunget. Hvorfor tilbyde en alternativ ceremoni, hvis den bare kopierer dele af den kirkelige ceremoni?
– Rent teologisk er sangen på grænsen, for den er næsten agnostisk i sin pointe, idet den til sidst siger: ”Vi ses måske igen.” Sangen er i gråzonen, men kan godt bruges, hvis de pårørende og afdøde er glad for den. En humanistisk begravelsesceremoni er desuden en helhed og afgøres ikke kun af sangene. Den skal indeholde en tale, som skal give indsigt i afdødes livssyn og det humanistiske livssyn.
Der lægges op til, at de efterladte skal sige nogle ord og holde tale – det, som præsten oftest gør. Men er det ikke et enormt pres at lægge på de efterladte i en i forvejen meget svær situation?– Jo. Det er også derfor, at vi i Humanistisk Samfund vil tilbyde at lave ceremonier ved livsovergange. Vi ved, at mange ikke kan klare begravelsen selv. Vi vil derfor uddanne ceremoniledere, som kan varetage den rolle, præsten har.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk