Solsortesang

Mel.: Lars Nielsen 1891
Oluf Ring omkring 1815
(Se, nu stiger solen)
 
I den mørke morgen en vinterdag:
Pludseligt der lyder fra husets tag
Strofer fra en solsort, der varsler blidt
Lys på grønne træer så milevidt
 
Stemmen er i mol, men er fuld af fryd.
Siger den til os, vi skal se mod syd?
Mangen fugl på træk vil snart vende hjem
Til de grønne enge og stalddør på klem.
 
I den tyste morgen en forårsdag
Bygger solsorthunnen sin rede bag
Husets gamle stige, der frønnet står
Som et mytisk tegn på, at livet, det går.
 
Hannen synger højt fra en blodbøgs top,
Fløjter så det går gennem sjæl og krop.
Tankerne må vandre ad mangen sti,
Vemod dukker op fra dets skjulte hi.
 
Langsomt gule blade mod jorden flyr.
Solsorthunnen skræpper og hastigt tyr
Til at hakke æbler, der ikke kom ind
Førend træet ramtes af nordenvind.
 
Sorte fugl i mørket der synger blødt:
Inden solen svinder i skæret rødt
Må du fylde sindet med glæde og sang,
Så vi trygt forsones med livets gang!
 
Sandy George, copyright 2008