Kirker fortryder svigt i Zimbabwe

Kirken i verden

Blandt kirkerne i Zimbabwe breder der sig en erkendelse af, at de har svigtet befolkningen ved ikke at konfrontere præsident Robert Mugabes regering med krav om reformer. For landets økonomiske og politiske krise er blot taget til i det sidste tiår, og hy-perinflation kombineret med alvorlig fødevaremangel er fortsat realiteten for en befolkning, der i forvejen er hårdt ramt af aids/hiv.

I den situation burde landets kirker have været blandt Mugabes fremmeste kritikere. Men trods systematiske krænkelser af menneskerettighederne er mange kirkelige ledere hidtil blevet overtalt til at forholde sig passivt gennem bestikkelse og appeller til etniske loyaliteter, og de få kritikere af regeringen er blevet kraftigt intimideret af sikkerhedsstyrkerne. I 2007 gik det rent galt, da det lykkedes regimet at stoppe munden på en af Mugabes kendteste modstandere, den katolske ærkebiskop af Bulawayo, Pius Ncube, da ærkebiskoppen måtte gå af efter forlydender om en affære med en gift kvinde.

Ikke desto mindre er der nu tegn på øget kirkelig samling og besindelse i forsøget på at løse landets store vanskeligheder. Tidligere på måneden mødtes lederne af de største kirker i Zimbabwe for i fællesskab at forberede sig på at bidrage aktivt til rekonstruktionen af deres land. Efter mødet udsendte kirkelederne et brev, hvori de vedgik deres mangel på moralsk lederskab og anerkendte, at de indbyrdes har været splittede og derfor ude af stand til at hjælpe ”i den fysiske, moralske og åndelige krise i et land, der nu er i fuldstændig krise.”

Det er derfor en gedigen kovending, at kirkerne nu taler om regelmæssige konsultationer mellem sig, så de kan vise ”ægte enhed og støtte de fattige, svage, de lidende og de undertrykte”, som pastor Jonah Gokova fra Zimbabwes National Pastors Conference fortalte til den britiske nødhjælpsorganisation Christian Aid. På græsrodsplan har hundreder af kristne givet ordene vægt ved at indlede en kampagne med ugentlige bønnemøder i protest mod regeringen.