En international undersøgelse viser, at konfirmander bliver mindre troende af at gå til konfirmationsundervisning. Stærkt foruroligende og samtidig "det rene pjat", mener biskopper
– Vil du konfirmeres i den kristne tro?
Sådan spørger præsten sine konfirmander, når disse knæler foran alteret på konfirmationsdagen. Konfirmandernes svar er et utvetydigt "ja", men en ny undersøgelse indikerer, at konfirmanderne siger ja til noget, de ikke tror på.
Undersøgelsen omfatter cirka 20.000 konfirmander fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz og Østrig og afsluttes i 2009, men allerede nu tegner den danske del af undersøgelsen et billede af en konfirmationsundervisning, der gør de unge mindre religiøse. Konfirmanderne tror ganske enkelt mindre på selve kristendommen efter konfirmationen, fortæller Leise Christensen, der er lektor på Teologisk Pædagogisk Center, TPC, og tovholder for den danske del af undersøgelsen.
– Undervisningen i danske konfirmandstuer er meget videnmæssigt kompetent, men den gør ikke konfirmanderne mere troende. Det kan hænge sammen med, at undervisningen ikke taler til hjertet, og at eleverne derfor mangler inspiration til at tro, siger Leise Christensen.
Det bekymrer biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, som mener, at konfirmationsundervisningen bør fjerne børnenes skepsis over for kristendommen.
– Konfirmationsundervisning skal grundfæste eleverne i den kristne tro. At grundfæste betyder at fæstne i klippegrunden, og her er klippegrunden Kristus. Men det kræver, at præsterne brænder igennem, og det kniber det med rundt omkring, siger Elisabeth Dons Christensen.
Andre biskopper ser dog på undersøgelsen med sindsro. I Århus Stift kalder biskop Kjeld Holm undersøgelsen for "det rene pjat" og mener, at sådanne undersøgelser er ganske overflødige. Konfirmationens rolle er at give de unge en basal viden om kristendom og få dem til at føle sig velkomne i kirken, og det skal præsterne konstant arbejde med, mener han.
Fra Roskilde Stift hilser biskop Peter Fischer-Møller undersøgelsen velkommen, men pointerer, at det ville være mærkeligt, hvis 50 timers undervisning kunne ændre de unges opfattelse af sig selv som mere eller mindre troende.
– Børnene er jo påvirket af forældre og kammerater gennem 14 år, så hvis vi som kirke tror, at undervisningen kan ændre de unges verdensorientering, vil det da være en voldsom overvurdering, siger han.
Undersøgelsen vækker derfor ingen bekymring hos Peter Fischer-Møller, men giver derimod anledning til at fokusere på vigtigheden af at arbejde med undervisningsformerne i konfirma-tionsundervisningen. Det vækker gehør hos Pernille Vigsø Bakke, kirkeordfører for SF.
– Konfirmationen bør skubbes til 8.-9. klassetrin, hvor de unge bedre kan reflektere over store livstemaer som liv og død. I samme ombæring bør man også overveje at efteruddanne præsterne til en mere nutidig konfirmationsundervisning, siger hun.
gehlert@kristeligt-dagblad.dk