Den nye ledelse i partiet er nødt til at rydde ud i Bodil Kornbeks efterladenskaber, hvis partiet skal have en chance. F.eks. har man en politisk ordfører i integration, Bjarne Nederby Jessen, der konkurrerer med imamerne med først at få fjernet alle forhindringer for tvangsægteskaber såsom 24-års reglen (som også SF i lighed med S accepterer). Den går altså ikke, hvis man vil være et midtersøgende parti, der bygger på kristendommens værdier.

Det er altid godt med en rask debat - også når man er politisk uenige - og det er jeg åbenbart med "Paulus" her på Kristeligt Dagblads debatforum, i hvert fald når det handler om 24-års reglen.

Men jeg synes, det er lidt groft, når han ud fra mine holdninger får det til, at jeg "konkurrerer med imamerne med først at få fjernet alle forhindringer for tvangsægteskaber såsom 24-års reglen".

Når du skriver sådan, er det fordi du slet ikke har forstået problematikken omkring tvangsægteskaber og 24-års reglen til bunds. I Kristendemokraterne er vi bestemt også mod tvangsægteskaber og vil gerne arbejde for at komme dem til livs. Vi tror bare ikke det sker gennem 24-års reglen.

Iøvrigt mener jeg, at regeringen sidste år gennemførte en lov, der mere eller mindre gør 24- års reglen overflødig. Det drejer sig om "Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik", L 93 af 19. april 2007. L 93 indførte efter nederlandsk forbillede en prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund som betingelse for opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Denne prøve skal aflægges på den danske ambassade i hjemlandet, FØR man søger om opholdstilladelse.

Hele spørgsmålet om tvangsægteskaber er ikke så enkelt som "Paulus" prøver at gøre det til.

I KD´s program om integration hedder det iøvrigt om 24-års reglen og tvangsægteskaber:

"Kristendemokraterne anser frie og lige individers ret til at indgå ægteskab og have et familieliv for essentielt. I 1241 skrev lovgiverne i Jyske lov med basis i bibelen og romerretten, at kvinden skulle sige ja til ægteskab, og så længe kristendommen har været kulturbærende har tvangsægteskaber haft trange kår. Med den store indvandring fra tredjeverdenslande i 1990'erne og frem har vi fået et multikulturelt samfund, hvor den kristne kulturs normer ikke er selvfølgelige. Kristendemokraterne ser meget alvorligt på tvangsægteskaber, hvor individets ret til at indgå ægteskab tilsidesættes til fordel for familiens slægtsmæssige og økonomiske interesser. Vi ønsker, at unge i det danske samfund skal opdrages til frihed og egne valg, og det vil her sige til selv at finde sig en ægtefælle.
Kristendemokraterne er således indforståede med intentionerne i 24-årsregelen, men ønsker den ændret til en 21-årsregel, da unge danskere, der under studieophold i udlandet uden for EU og Norden, f. eks. i USA, Afrika eller Asien, rammes urimeligt hårdt af en 24-års-regel. Vi vil gerne være med til at diskutere en eventuelt 18-årsregel, men anser dog, at unge nydanskere i gymnasiet har en vis beskyttelse mod tvangsægteskaber gennem en 21-årsregl. Vi vil også arbejde hen imod en mere smidig og fleksibel måde at håndtere tilknytningskravet på. Vi mener, at "Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik", L 93 af 19. april 2007, vil overflødiggøre reglerne om tilknytningskrav.

L 93 indførte efter nederlandsk forbillede en prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund som betingelse for opholdstilladelse som ægtefællesammenført. Denne betingelse kan fraviges, hvis særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Et af problemerne ved at beskytte unge af anden etnisk baggrund mod tvangsægteskaber er, at der er en glidende overgang fra tvangsægteskaber over gråzoneægteskaber til familiearrangerede ægteskaber, hvor den unge selv anmoder forældrene om at arrangere deres ægteskab. En vejledningstjeneste i http://www.hotline-raadgivning-for-indvandrere.dk stiller tre typer op:
Tvangsægteskaber defineres som ægteskaber - hvor i det mindste den ene part ikke udtrykkeligt ønsker ægteskab, men tvinges gennem vold, psykisk vold eller trusler om vold til at gennemføre ægteskabet. Stærkt familie- eller gruppepres sidestiller vi her med psykisk vold.
Arrangerede ægteskaber i den grå zone - hvori eget valg af partner er stærkt begrænset. ”Arrangerede ægteskaber i den grå zone” har også stærke elementer af vold, psykisk vold eller trusler om vold til at gennemføre ægteskabet. Stærkt familie- eller gruppepres sidestilles også med psykisk vold.

Arrangerede ægteskaber definerer vi som - ægteskaber, hvor den unge beder sine forældre medvirke i valget af ægtefælle eller af sine forældre er blevet præsenteret for flere ægteskabskandidater og er blevet enig med forældrene om at prøve at få et ægteskab i stand.

Ud fra disse er der inden for ”arrangerede ægteskaber” en ”grå zone”, hvor den unge udsættes for større eller mindre pres fra familien for at indgå ægteskabet og hvor der reelt tale om et tvangs-ægteskab. Den nuværende lovgivning er ikke særlig klar, idet man anvender Straffelovens 26. kapitel om Forbrydelser mod den personlige frihed, hvor der i § 260 kan gives indtil to års fængsel for:

"ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår."

Kristendemokraterne ønsker en opstramning af lovgivningen, så tvangsægteskaber klart forbydes. Det kan måske også virke præventivt over for arrangerede ægteskaber i den grå zone. Det store problem er imidlertid at det er meget svært for danske myndigheder at finde ud af, hvornår disse ting foregår og løfte den bevisbyrde, der skal til for at fælde dom.

Lovgivningsmæssige tiltag bør gå hånd i hånd med flere sociale tiltag til at støtte ofre fra tvangsægteskaber. Således bør det offentlige give øget økonomisk støtte til kvindekrisecentre, rådgivningstjenester og oplysningskampagner rettet mod skoler og institutioner, hvor der er høj koncentration af etniske minoriteter fra tredjeverdenslande."

Vi skal altså se på problematikken omkring tvangsægteskaber i et langt bredere perspektiv end 24- års reglen - og det savner jeg altså hos det nuværende folketingsflertal.

Så lægger Paulus også væk på, at man ikke som midtsøgende parti, der bygger på kristendommens værdier, kan have politisk interessefællesskab med Partier som SF og Socialdemokratiet. Hvad er dog det for noget vrøvl. Jeg har været medlem af Kristeligt Folkeparti, nu Kristendemokraterne siden 1970 og partiet har altid stået på de svages side og det søger vi så politisk tilslutning til hos vælgerne og hos de andre politiske partier.

For os handler det ikke om, hvem man kan samarbejde med, men hvad man kan samarbejde om! Og ønsker man at bygge en politik på kristne værdier, så kommer man ikke uden om at være de svages talerør.

KD kan således samarbejde med hvert eneste parti - også Dansk Folkeparti, hvis vi kan finde noget at samarbejde om -og det kniber det ofte med. Men jeg kan finde to oplagte områder: Forholdet til Israel omkring Mellemøstkonflikten og Dyrevelfærd.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne
politisk ordfører for udlændinge- og integrationspolitik, Grønlanske anliggender og dyrevelfærd

BJN: Du tager fejl. S går 100% ind for 24-års reglen, og SF har nu også bakket op om dette værn imod tvangsægteskaber. Som Mogens Lykketoft har sagt det: "Jeg kender ikke til noget bedre middel, der kan forhindre tvangsægteskaber".

Det gør du åbenbart - så skynd dig at fremlægge din geniale opfindelse.

PS. Principielt er der ingen forskel på en 24-års regel eller en 21-års regel. Ud over, at når man er 24 år, så har man som regel taget en uddannelse, og kan dermed stå på egne ben, hvis familien vil presse en til at gifte sig med en fætter hjemme fra landsbyen i Pakistan. Derfor er indvandrerpigerne ifølge undersøgelser generelt glade for 24-års reglen. Når man er 21 år, så er man som regel midt i en uddannelse - og derfor meget mere sårbar overfor familiens pression. Derfor hjælper 21-års reglen ikke. Iøvrigt har det aldrig skadet nogen at vente med at gifte sig til man er 24 år.

PPS. Det klæder dig ikke, at du føler dig som et bedre menneske og dermed mere næstekærlig end f.eks. folk fra Dansk Folkeparti. Det gjorde farisæerne også, og du ved vel, hvad Jesus sagde om dem?

Vedr. forholdet til Dansk Folkeparti: Jeg håber da, at I også vil samarbejde med DF om at vi fortsat skal have en Folkekirke, og dermed vedblivende skal have religionsfrihed, men ikke religionslighed, fordi Danmark er et kristent land.

Eller skal jeres udgydelser om, at Danmark er et multikulturelt samfund forstås sådan, at I går ind for, at Danmark ikke længere skal baseres på danske kristne værdier?

Paulus: Kristendemokraterne går naturligvis ind for religionsfrihed, men ikke religionslighed. Og vi mener helt klart, at Danmark igen bør baseres på kristne værdier.

Der er i dag mange, der mener, at folkekirken skal skilles fra staten - for kirkens skyld. Det er muligt, det bliver nødvendigt i dag.

Men folketinget kunne jo begynde med at gennemføre grundlovens paragraf 66 og dermed give folkekirken sin egen forfatning.

Vi har i de senere år haft meget diskussion om præster, der ikke tror, om vielse af homoseksuelle mm. Disse diskussioner har igen sat fokus på et påtrængende behov for en mere klar kompetencefordeling mellem stat og folkekirke. Sagen er desværre ikke enestående, men kommer efter adskillige sager de senere år, hvor der fra politisk side af er grebet ind i folkekirkens indre anliggender.

Kristendemokraterne ønsker, at folkekirken skal have sin egen forfatning således som det var tanken i Grundlovens § 66. Hermed sikres folkekirken ret til at bestemme over egne indre anliggender, så kirken ikke længere skal være afhængig af skiftende politiske flertal. En gennemførelse af folkekirkens selvbestemmelsesret ligger klart inden for grundlovens ånd og vil ikke ændre på folkekirkens grundlovssikrede særstatus.

Det er vigtigt, at der skabes et klart overblik over, hvilke økonomiske forpligtelser staten har i forhold til de opgaver, som folkekirken varetager for det offentlige, samt hvor stort et bidrag staten skal give til vedligeholdelsen af de mange kulturhistoriske bygninger, som kirken ejer, således at det for befolkningen bliver gennemskueligt, hvad der finansieres af kirkeskatten, og hvad der finansieres via midler fra statskassen.

Det er afgørende, at folkekirken selv er med til at lægge retningslinjerne for en kommende forfatning. Folkekirkens forskellige grupperinger og retninger må derfor inddrages i arbejdet sammen med landets menighedsråd, præster og biskopper.

Kristendemokraterne ønsker ikke længere en tilstand, hvor folketingspolitikere og ministre kan politisere og lovgive om folkekirkens indre anliggender uden hensyntagen til folkekirken.

Håber det var svar nok på spørgsmålet om Kristendemokraternes holdning til religionsfrihed, religionslighed og folkekirkens ordning.

Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne

Det glæder mig, at du trods alt er imod religionslighed. Hvilket vil sige, at kristendommen i dette land skal have en fortrinsstilling i forhold til islam og andre religioner.

Det er også Dansk Folkepartis holdning, ja hjertesag, så derfor forstår jeg ikke dit had til DF.

Men når Danmark er et kristent land, hvor de kristne værdier skal have fortrinsret frem for ikke-kristne værdier, hvad er så ideen med at privatisere Folkekirken? I dag har Folkekirken en fortrinsstilling i forhold til andre religioner, og hvis man som du - og mig selv - mener, at det er rigtigt sådan, så er det jo fuldstændig ulogisk, at ligestille Folkekirken med andre trossamfund. Så får vi jo netop den religionslighed, som du er modstander af.

Vores lille debat understreger efter min opfattelse, at Kristendemokraterne må leve op til sin målsætning om at være et kristent parti. Og i Danmark er kristendom altså identisk med evangelisk-luthersk kristendom. Dermed må man også bekæmpe den truende islamisering af vores samfund, samt ateisternes stadig mere hadske nedgøring af de kristne vværdier og styrke det tætte forhold mellem danskhed og kristendom.

Jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om den sarkastiske tone, du benytter dig af, Paulus og endnu mindre bryder mig om, at du lægger mig motiver i munden, jeg ikke har. Er det særligt kristeligt?


Du skriver: "Det glæder mig, at du trods alt er imod religionslighed. Hvilket vil sige, at kristendommen i dette land skal have en fortrinsstilling i forhold til islam og andre religioner."

Hvorfor siger du trods alt. Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt, at jeg går ind for religionslighed.

Du giver udtryk for, at jeg har et had til DF. Hvor får du det fra? Jeg har tværtimod sagt, at jeg vil kunne samarbejde med alle partier, men jeg skelner mere mellem, hvad vi samarbejder om, end hvem der samarbejdes med. Og det er rigtigt, at der er mange ting i udlændingepolitikken, jeg ikke bryder mig om hos DF, men det er da ikke det samme som had. Jeg kan på ingen måde sige,at jeg hader nogen. Så sådanne sætninger vil jeg gerne have mig frabedt.


Så vil du pludselig have, at jeg vil privatisere folkekirken. Det har jeg ikke sagt noget om, jeg har derimod sagt, at kirken skal være herre i eget hus, så det ikke er politikerne, der bestemmer over kirken. Det er noget ganske andet. Det løfte blev givet med grundlovens paragraf 66 i sin tid, men det har intet folketing siden levet op til.

Jeg har heller ikke talt om at ligestille kristendommen med andre religioner. Hvor får du det fra? Du lægger mig noget i munden, jeg ikke har sagt.


Du hævder dernæst, at kristendom i Danmark er identisk med evangelisk-luthersk kristendom. Det er jo ikke rigtigt. Du har ret i, at evangelisk-luthersk kristendom er identisk med folkekirken. Men der findes andre kristne kirker i Danmark. Det er ikke alle kristne, der identificerer sig med evangelisk-luthersk kristendom. Vi har katolikker, baptiser, pinsefolk, missionsforbundere, metodister,Frelsens Hær, repræsentanter for den russisk ortodokse kirke, en lang række immigrantkirker med repræsentanter fra Asien og Afrika. De er alle sammen kristne og hører til den store kristne familie.

Mange af vore nydanske medborgere er kristne. Ca. en trediel var kristne, da de ankom til Danmark og en del er blevet det, mens de har boet i Danmark. Dem finder du i folkekirken, frikirkerne og i deres egne immigrantmenigheder.

Jeg sidder i bestyrelsen af KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, og kender mange af disse immigrantkristne, men dem hører man ikke meget om i medierne, for de er integrerede og passer deres studier og/eller arbejde. I medierne hører man mest om dem, der skaber problemer - og her har du ret, det er oftest muslimer, men ikke alle muslimer skaber problemer.

Og så er jeg iøvrigt enig med dig i én ting mere: Vi skal bekæmpe islamismen. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at bekæmpe mennesker. Alle mennesker er skabt i Guds billede og har brug for at møde kærlighed og man kan altså godt vise det enkelte menneske kærlighed og samtidig tage afstand fra islamisme.

For mig er der - ligesom hos dig - en klar forbindelse mellem danskhed og kristendom, men jeg er bange for, at der er et mindretal af danskere, der har det sådan i dag. Vi møder flere og flere danskere, der vender kristentroen ryggen, vi møder flere og flere ateister. Der er i dag desværre ikke længere lighedstegn mellem kristendom og danskhed. Hvis du ser på butikkernes julepyntning, finder du sjældent en julekrybbe eller engle for den sags skyld, men masser af nisser. Jesus er blevet væk i den danske materialistiske jul. Der var engang.... Men jeg kunne ønske mig, at der igen blev et større lighedstegn mellem danskhed og kristentro. Men det er en helt anden historie, der handler om evangelisation og ikke om politik.


Bjarne Nederby Jessen
HB-medlem for Kristendemokraterne

PS Og så til noget helt andet. Det kan godt ærgre mig, når folk i sådanne debatter gemmer sig bag et psedonym. Vær dog som Holger Danske og stå ved, hvem man er.