Hvor man kan dø for blasfemi

Shabaz Ahmad er langt fra den eneste, der sidder fængslet for blasfemi. I 2007 blev 17 muslimer, 10 kristne og 23 ahmediyas anklaget for blasfemi, fremgår det af en rapport fra Human Rights Commission of Pakistan. Dermed tilhører over halvdelen af de anklagede i 2007 landets minoriteter, de kristne og ahmediyya, sidstnævnte en forfulgt gruppe, der selv mener at være muslimer, men som ikke bliver anerkendt som muslimer i Pakistan. De er anklaget for at brænde Koranen, for at fornærme Koranens sider, for at udgive blasfemisk litteratur, for at hævde at være en profet. Abdul Hameed, der blev idømt døden, gjorde sig skyld i at bygge en miniudgave af Kaaba’en i sin dagligstue.

Det overrasker de færreste, at det primært er kristne og ahmediyyaer, der bliver fængslet for blasfemi. Både menneskerettighedsorganisationer og dommere anerkender, at især denne lov bliver brugt til at undertrykke minoriteter.

– Blasfemiloven blev indført under den islamiske general, præsident Zia ul-Haq i 1980’erne for at tilfredsstille religiøse fanatikere. Målet var at ramme landets minoriteter. Det må siges at være lykkedes, siger Zultana Noor.

Hun har besøgt flere af landets fængsler, hvor blasfemidømte er særligt udsatte blandt deres medfanger. De bliver ofte overfaldet, og flere steder forsøger ledelsen i de overfyldte fængsler at holde dem isoleret fra de andre indsatte for at undgå voldsepisoder.

– De har samme lave status blandt medindsatte som for eksempel voldtægtsforbrydere eller pædofilidømte har i den vestlige verden, siger Sultana Noor.

Højesteretsdommer Khalil-ur- Rahman har flere gange dømt i blasfemisager og anerkender, at loven presser minoriteter. Alligevel mener han, at blasfemiparagraffen har sin berettigelse i det pakistanske samfund.

– Blasfemiloven beror på en rationel og ikke religiøs argumentation. Alle samfund har basale normer. Tillader noget land sine borgere at tale imod forfatningen? Uanset, om det er i Vesten eller et islamisk land, er der altid et basalt grundlag, som er helligt. I Pakistan har vi derfor blasfemiloven og ja, den bliver misbrugt, men kuren er ikke at fjerne den, men at forhindre, at vi undertrykker minoriteter, siger Khalil-ur-Rahman.

Lovmæssigt sidestilles blasfemi blandt andet med mord, spionage og narkosmugling, idet der idømmes dødsstraf for disse forbrydelser. Men selvom flere blasfemidømte sidder på dødsgangen, er der endnu aldrig blevet udført en henrettelse på grund af blasfemi, og det på trods af, at Pakistan er blandt de lande i verden, der henretter flest mennesker på årsbasis. I 2007 henrettede Pakistan ifølge tal fra Amnesty International 135 personer.

Debatten har bølget mange gange. Aktivister landet over vil have fjernet de meget uklare blasfemiparagraffer. Den katolske biskop John Joseph tog sit eget liv i protest mod den forhadte lov.

Indtil videre ser paragrafferne ud, som da daværende præsident Zia ul-Haq opfandt dem, og umiddelbart tyder intet på, at de bliver ændret foreløbig.

udland@kristeligt-dagblad.dk