En ny verdensorden har set dagens lys

Det er den økologiske idé, der nu indtager den rolle at være den overordnede styrende idé for al samfundsliv og politik. Alle politiske, samfundsmæssige og teknologiske bestræbelser sættes nu principielt bag denne idé

Det er udtryk for en samfundsmæssig og politisk revolution, at den økologiske idé har sejret.
Det er udtryk for en samfundsmæssig og politisk revolution, at den økologiske idé har sejret.

SØNDAG DEN 16. NOVEMBER var vi vidne til, at en idé, der for altid vil ændre politik og samfundsliv, sejrede. Det skete ved Venstres landsmøde under statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) såkaldte visionstale. Det er ikke hver dag, vi er vidner til den slags revolutioner. De fortjener, at man stopper op og ikke går vidére, som om intet var hændt, men fordyber sig i de enorme konsekvenser, de har.

Jeg synes ikke, at Svend Auken (S) og Villy Søvndal (SF) ydede øjeblikket retfærdighed i deres kommentarer. De havde deres sædvanlige strategiske politikerattitude på og luftede en alt for forudsigelig oppositionsskepsis, som Fogh Rasmussen endda klogt havde forebygget i sin tale.

Anders Fogh Rasmussen sagde følgende: Så er der nogen der vil sige: Ja, det er godt med ham Anders, nu står han så der og roser en energipolitik, som Venstre har bekæmpet sidén begyndelsen af 1970erne. Jamen, jeg kan lige så godt tage det op med det samme, for i morgen eller i eftermiddag, når pressen går ud og spørger alle vores modstandere, hvad mener I nu om den tale, så vil de sige: Ja, det er det rene hykleri, nu står han og vil tage al det til indtægt, som de ikke har gjort andet end at bekæmpe i hele den tid. Lad mig så gøre en ting, som jeg ved, at rigtig mange vil synes rigtig godt om og bare venter på, nemlig at jeg siger: Jamen, det var måske også forkert. For hvis jeg skal være helt ærlig, så er der nok mange hos os der har været lidt forsigtige, for ikke at sige fodslæbende i alt det her.

Det, Fogh Rasmussen faktisk siger, selvom det er pakket en lille smule ind, er, at den økologiske idé, som blev fremført i 1960erne og begyndelsen af 1970erne er sand, selvom Venstre har bekæmpet idéen de seneste 30 år.

Fogh slår også fast, at klimaspørgsmålet er hævet over partipolitik. Det vil sige, at den økologiske idé og sag ikke længere er en sag, der står til partipolitisk diskussion, men den er en grundlæggende idé for al politik fremover, ligesom kampen mod sult og fattigdom og menneskerettigheder.

Det er for dårligt, synes jeg, at Auken og Søvndal ikke også med det samme ser dette niveau i Foghs tale og holder fast i det. Det, der viser, at en idé har sejret, er ikke blot, at den teoretisk set viser sig at være rigtig, men at selv dens modstandere er blevet overbevist om, at den er rigtig og betragter den som en selvfølgelighed.

IFØLGE FILOSOFFEN A. Schopenhauer går al sandhed gennem tre stadier. Først bliver den latterliggjort, dernæst bliver den imødegået med voldsomme udfald, og til sidst accepteres den som værende selvindlysende. På samme måde hævder biologen J. Haldane, at nye sande teorier, der fremsættes, gennemgår fire stadier. 1) Det er noget værdiløst nonsens. 2) Det er et interessant, men perverst synspunkt. 3) Det er sandt, men uden betydning. 4) Det har jeg altid sagt. Den økologiske idé har gennemgået de første tre stadier, og vi er nu godt på vej ind i det fjerde, som Foghs tale antyder.

Det er udtryk for en samfundsmæssig og politisk revolution, at den økologiske idé har sejret. Politik og samfundsliv er altid i sidste ende styret af nogle overordnede idéer, som er mere eller mindre bevidste for os. Det er en illusion, at politik skulle være uden sådanne overordnede idéer, der ikke må forveksles med partipolitiske idéologier.

En revolution indtræder, når et sæt af overordnede idéer udskiftes med et andet sæt. De idéer, der har været styrende indtil nu, har været de idéer, der ligger i forlængelse af naturvidénskab og teknik og liberal markedsøkonomi. I forlængelse af disse videnskaber og deres praksis ligger en idé om, at naturen er et tilfældigt materiale, hvis dybeste væsen er at være råstof for en vareproduktion, der skal opfylde menneskets behov af alle slags. Det er den idé, der i sidste ende har styret den politiske og samfundsmæssige aktivitet. Bestræbelsen på at værne om mennesket og dets rettigheder og jordklodens levende væsener har været en underordnet idé. Denne overordnede idé har vist sig at føre til store kriser. Den har ført til, at adskillige livsformer på planeten er blevet udryddet, og at mange andre er truede på overlevelse og livskvalitet. Og den har ført til en voldsom trussel imod menneskelivet.

I nyhedsbrevet Mandag Morgen kan man den 17. november læse følgende: Livsstilssygdomme har udviklet sig til verdens største og hurtigst voksende epidémi. Allerede i dag kræver den 96.000 liv om dagen. I 2015 vil den kræve dobbelt så mange liv som alle andre dødsårsager tilsammen. Eksploderende sundhedsudgifter truer de kommende år med at underminere økonomierne i både industri- og udviklingslande. Alligevel er livsstilssygdomme som diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme i vidt omfang fraværende i mediebilledet og på den globale politiske dagsorden. Hertil kan også føjes truslen fra psykiske sygdomme som depressioner og stress, der er folkesygdomme med et uhyggeligt omfang.

IDÉEN, DER INDEHOLDER tanken om grænseløs vækst, truer alle biologiske og mentale balancer i livet, og sandsynligvis også økonomiske balancer, hvad finanskrisen tyder på. De destruktive følger af denne overordnede idé er nu blevet så tydelige, at det ikke kun er et fåtal af forskere og kunstnere, der er opmærksomme på dens mangler. De er selvfølgelige for alle. Det står klart for alle, også erhvervslivet, at en ny overordnet idé må indtage den gamles plads.

Stifter af Copenhagen Climate Council, Erik Rasmussen, siger i samme nyhedsbrev fra Mandag Morgen om det kommende klimatopmødet, at det handler ikke bare om klimaforandringer. Det kommer i realiteten til at skabe rammerne for en ny verdensorden. Der kræves et nyt mindset. Det er den økologiske idé, der nu indtager den rolle at være den overordnede styrende idé for al samfundsliv og politik. Alle politiske, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og teknologiske bestræbelser fra det lokale plan til FN niveau sættes nu principielt bag denne idé.

Den økologiske idé er idéen om, at alle levende væsener er forbundet i økologiske balancer og dermed også i et skæbnefælleskab. Den økologiske idé kan ikke reduceres til en naturvidénskabelig økologi, fordi der er indbygget en etik i idéen. Den naturvidenskabelige økologi beskriver naturen som mekaniske, upersonlige systemer. Den beskriver naturen med begreber som fødekæder, biomasse og energistrømme. Men sådanne fænomener kan vi slet ikke have et etisk forhold til.

Ifølge den økologiske verdensanskuelse er livet ikke blot et interrelateret system af upersonlig materiale, men økologiske balancer, der fremkalder beundring, ærefrygt og kærlighed til skæbnefællesskabet og dets enkelte medlemmer. Den økologiske idé er en etisk holdning til, hvordan verden bør være. Det er også betydningen af ordet økologisk i dagligsproget.

Nogle kalder med fnysende foragt denne idé for en religiøs idé. Om den er det, kommer an på, hvad man forstår ved religiøs. Hvis man med det mener fanatisk og selvretfærdig, så er idéen ikke religiøs. Den er saglig, realistisk. Men hvis man med religiøs mener en etisk helhedsanskuelse af verden, så er den religiøs. Den økologiske idé har sejret som en følge af de uafviselige problemer, vi står over for. Det udmærker den. Det er først og fremmest problemerne, der har ført idéen til tops. Og det er nu den, der skal fungere som overordnede styrende princip for politik, økonomi og samfundsliv.

Vi må vænne os til, at det ikke mere er naturvidenskab og teknik og markedsøkonomi, der er den højeste autoritet. Disse uhyre vigtige områder må nu nøjes med at indtage en sekundær plads i vores samlede samfundsmæssige bestræbelser. Naturvidenskab, teknik og økonomi er vigtige midler, men ikke mål i sig selv. Målet sættes nu af den økologiske idé. Det er en realitet, det virkelig er værd at lade sig standse af og tænke over.

Jakob Wolf er universitetslektor og dr.theol.

Det er udtryk for en samfundsmæssig og politisk revolution, at den økologiske idé har sejret.
Det er udtryk for en samfundsmæssig og politisk revolution, at den økologiske idé har sejret.