Når britiske ateister sætter gang i debatten om religion, vil en del være betalt af skatteydernes penge.
Den britiske humanistiske forening for ateister vil i begyndelsen af det nye år reklamere for ateisme på Londons busser, og foreningen har fået godt 300.000 kroner i støtte fra regeringens kommission for lighed og menneskerettigheder. Pengene skal bruges til en række debatmøder om religion i det offentlige rum. Det skriver
The Daily Telegraph.
Ateisterne har skabt omærksomhed, da de blandt andet vil klistre bannere på busserne med teksten 'Der er sandsynligvis ingen Gud. Hold op med at bekymre dig og nyd livet'.
Men den romersk-katolske advokat, Neil Addison, der har specialiseret sig i religiøs diskriminering, mener, at det er forkert, at ateisterne får penge til deres religionskampagne fre regeringen.
- Det er lidt ligesom at betale Taleban for at undervise i kvinders rettigheder, siger Neil Addison til avisen.
- Hvis vi har en debat om religion, skulle vi så betale den ene fløj for at stå for den - go endda med offentlige midler? siger han.
Også en kristen, kirkelig tænketank støtter kampagnen. Ateisterne håbede på at indsamle godt 48.000 kroner til buskampagnen. På nuværende tidspunkt er der indsamlet næsten 1,1 millioner kroner.