Hans Hauge |
28. november 2008
Ateister har flere ting fælles med kristne, for eksempel har de både etik og moral, skriver lektor Hans Hauge
Spørgsmål:
1. Er det rigtigt forstået, at det latinske theo betyder gud (begrebet) og Theo betyder Gud? Og at teisme betyder gudetro, og at en teist er en gudetroende?
2. Kan man sige, at de som ikke tror på Gud, og derfor ikke er kristne ikke besidder moral og etik? At ikke-teister pr. definition er andenrangs mennesker, som bærer skylden for verdens ondskab og tomhed, og meget andet som ordentlige mennesker naturligvis må modsætte sig? Sådanne påstande fremføres ofte i kristnes angreb på ateister.
3. Jeg spørger, fordi jeg ikke forstå, hvad der får kristne til at mene, at det er en særlig kvalitet at være troende?
4. Ateister svarer gang på gang, at siden de ikke på nogen måde er overtroiske, så tror de heller ikke på overnaturlige fænomener som guder, eller Gud, men understreger altid, at de regner folks tro for en privat sag, og at de ikke kommenterer andre mennesker tro. Det er vel også upassende?
5. Det store spørgsmål i den sag er, hvad der ligger bag angreb på andre, som ikke tror på guder? Jeg forstår det ikke, så derfor spørger jeg her, hvor der forhåbentligt findes lærde kristne, som kan svare.
På forhånd tak.
Ole
(spørgsmålet er forkortet, red.)
Svar:
Kære Ole
1. Theos betyder gud på græsk; vi har det i teologi, læren om Gud. Deus er gud på latin. Teisme er tro på en gud eller Gud, og monoteisme er troen på en gud. Der findes derfor nok kun teisme inden for jødedom, kristendom og islam. Der findes også en kristen ateisme, og man kan anskue ateismen som noget, der kun findes inden for kristendommen eller i en kristen kultur.
Teisme kan være en særlig udgave af kristendommen, men der er mange danske præster, der er anti-teister. Man kan også nævne deismen som en anden variant. Deismen er forskellig fra både teisme og ateisme. For deisten åbenbarer Gud sig ikke. Han er skaber af universet og er enten en person eller en magt, der har sat det hele i gang, men som ellers ikke lader høre fra sig.
Der er nok stort set ingen i dag, der ville betegne sig selv som teist. Det er for altomfattende. Der er mange kristne, der bestemt ikke er teister.
2. Man kan ikke udlede, at de, der ikke tror, mangler moral. De har sikkert både moral og etik. Det er der ingen, der mangler i dag. Kun skal det understreges, at der ikke gives nogen kristelig moral eller etik.
3. Det er ikke en særlig kvalitet at være troende. Troen får man ved dåben helt gratis. Men jeg vil da mene, at troende mennesker er gladere end ikke-troende. Og det er også vanskeligt for troende at forstå, hvordan ikke-troende kan komme igennem livet og ikke mindst døden.
4. Det er sandt, at ateister ikke er overtroiske, men det er noget, som de er fælles med kristne om. Der er mange overtroiske mennesker, der tror på alternativ medicin, yoga, urtete, ånder, meditation eller at der er mere mellem himmel og jord osv.
Om tro er en privat sag har ikke noget med ateisme at gøre, men er et politisk spørgsmål. Den klassiske liberalisme opfatter troen som en privat - i modsætning til en offentlig sag. I Danmark har vi en kristen stat, hvorfor tro ikke er en privat sag. Hvis den var, ville vi ikke have helligdage, jul, påske, pinse osv.
5. Jeg kender ikke til angreb på dem, som ikke tror på Gud i Danmark. Men der er jo masser af den slags angreb i visse muslimske lande – Saudi Arabien f.eks. men nu også i Indien. Vi skal også huske, at før Murens fald var hele Østeuropa officielt ateistiske lande, og der havde de kristne kirker det ikke så godt. Ateisme var derfor før 1989 især noget, vi forbandt med kommunisme eller marxisme samt med totalitære regimer. Efter Murens fald er der sket en genkristning af Rusland, hvor man nu taler om en post-ateistisk æra.
Venlig hilsen
Hans Hauge
Dr. phil. og lektor på Aarhus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad