Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen – Uanset religion er børn bare børn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

– Uanset religion er børn bare børn

Børn fra den muslimske DIA Privatskole på Nørrebro nedskriver koranvers om fred med andre religioner. I baggrunden anes imam Abdul Wahid Pedersen. –

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Selvom overhovederne for både muslimer, jøder og kristne i Danmark i går deltog i en fælles fredsmanifestation, handlede arrangementet først og fremmest om børn

De tunge regnvejsskyer hang i går over Den Sorte Diamant i København, men indenfor var det den gensidige varme og forståelse, den lille skare af deltagere søgte at finde ved det tværreligiøse arrangement ”Folk I Verden Indskriver Vers om Fred”.

Projektet er arrangeret af den israelske fredsbevægelse Bible Valley, der har det som mål at få børn fra de tre monoteistiske religioner verden over til at skrive vers fra deres hellige bøger, der handler om fred, ned, og som derefter vil blive udstillet på et museum i organisationens hovedkvarter syd for Jerusalem.

Blandt de omkring 30.000 børn og religiøse overhoveder fra hele verden, der har deltaget i projektet, var alt-så også repræsentanter og ikke mindst børn fra de tre religioner i går i København, hvor deltagerne igen og igen forsøgte at slå fast over for hinanden, at børn trods religiøse forskelle er ens, og at det er hos dem, at fremtidens fred mellem verdensreligionerne skal findes.

– Krøller eller ej, så er børn – uanset hudfarve og reli-gion – bare børn, sagde Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen, der som modtager af et eventuelt overskud fra gårsdagens arrangement også var inviteret med til begivenheden.

Annonce
Derefter indtog børnene scenen for at skrive vers med fredsbudskaber fra henholdsvis Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Koranen ned, som de ved de gejstlige overhoveders, den katolske biskop Czeslaw Kozon, overrabiner Bent Lexner og imam Abdul Wahid Pedersen, mellemkomst havde fundet frem.

Men selvom arrangementet i høj grad foregik på de voksnes præmisser, var imam Abdul Wahid Pedersen enig med Mimi Jakobsen i, at arrangementet tilhørte børnene.

– Nok er det vigtigt, at vi voksne kan mødes på tværs af religionerne. Men et arrangement, hvor børnene også bliver inddraget, er en nødvendighed, for det er dem, der tegner fremtiden, mente imam Abdul Wahid Pedersen, der også repræsenterede den tværreligiøse børnerettighedsorganisation The Global Network of Religions for Children ved arrangementet.

Biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, var ifølge arrangørerne også inviteret til at møde op i følgeskab med en gruppe børn, der repræsenterede folkekirken. Men han valgte ikke at dukke op. Det var i går ikke muligt at komme i kontakt med biskoppen, da bispekontoret var lukket.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Post deleted by Chr Arffmann

Anonym, publiceret d.27/11 10:42 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: – Uanset religion er børn bare børn
Del Link

Re: – Uanset religion er børn bare børn

Planeswalker, publiceret d.27/11 15:56 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: – Uanset religion er børn bare børn
Taget i betragtning af hvor meget vold der er blevet begået i religionernes navne, er det da udmærket, at man forsøger med nogle fredsbudskaber i stedet.

Men er det overhovedet rimeligt at tale om religiøse børn? Der er jo ikke nogen tvivl om, at samtlige religiøse børn i verden ikke har valgt deres egen religion - de har fået den fra deres forældre og deres kultur.

Jeg tror, at grunden til at religionerne stadigvæk eksisterer i dag skyldes deres effektive måde at indoktrinere børn. Ingen rationelle personer ville tro på kristendommen, hvis de mødte en tilfældig fremmed på gaden, som begyndte at tale om hellige ånder og frelse. Men hvis de bliver påtvunget troen lige fra barndommen, så er der ikke meget at stille op for fornuften.

Tanken om at vi skal kunne acceptere vores forskelligheder er ganske smuk og bestemt nødvendig i mange tilfælde. Men hvorfor gøre os mere forskellige end nødvendigt? Hvorfor dele os op i forskellige religiøse grupper, som hver gør krav på den ultimative sandhed på trods af, at deres påstande er ligeså vanvittige som alle de andre religioner? Og hvorfor blande børnene ind i det?

Så mit forslag vil i sidste ende være: Lad os indse, at vi alle sammen er mennesker, og at vi ikke ved mere om verden er det som videnskaben har bevist. Lad os droppe de fucking religioner.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock