Solsorten

1.
En solsort den er jo en morgenens mand.
Ja! Selv om vor sol under kimingens rand
nu netop kan farve vor himmel lidt rød,
vil sikkert det ske, at dens morgensang lød.
 
2.
Som en af de første i fuglenes kor
trakterer den stemmen så lydt over jord.
Dens fløjtende toner får også et svar
af morgenens ekko, som tiltrækning har.
 
3.
Den er musikalsk, repeterer hver lyd.
Hvert soloparti er for øret en fryd.
Jeg fløjter 3 toner. Den giver igen.
Der har vi igennem musikken en ven.
 
4.
Hvis trillebørhjulet nu piber lidt her,
så synes vor ven, det er umagen værd:
Den piben skal tolkes med fløjtende lyd.
En solsorts fortolkning for øret er fryd!
 
5.
Når hyldens og rønnens og rosernes frugt
af grådige Solsort nu her bliver slugt,
vil kernerne tabes på frugtbare sted
og spire, hvis planterne ellers får fred.
 
6.
Når Solsorten synger sin aftensang her,
så svarer kollegerne nu her og der.
De fløjter duetter, måske symfoni
og fejrer naturen nu her i det fri.

Carl Lund, Odense