Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Det kimer nu til julefest til din ven.
Det kimer nu til julefest
Vi er på vej ind i advents dejlige forventningstid, og så bliver det årstid for de gode, gamle julesalmer. Måske var lidt sproglig service på sin plads?
I al fald blev jeg for nylig spurgt, hvorfor Grundtvig dog skriver ”Det kimer nu til julefest”, når julen er fredens fest og kime betyder larm.
Verbet at kime bruges ganske rigtigt ofte om noget, der betegner en forfærdelig og forstyrrende larm. Man kan blive kimet ned af telefonen. En uønsket gæst kan kime på dørklokken så længe, at man får kimen for ørerne. Sådan bruges ordet efterhånden mest, og derved henviser det til frembringelsen af en konstant, gennemtrængende og ringende lyd, der som regel er højst irriterende.
Verbet anvendes jo imidlertid også stadig om den særlige form for ringning med kirkeklokker, der anvendes i forbindelse med højtidelige kirkelige handlinger som jul, påske, pinse. Klokkeren kimer ved at slå gentagne gange på siden af kirkeklokken med træhammer, hvorved malmet sættes i svingninger, og der frembringes en vedvarende, ringende lyd. Nå ja, i dag er det sikkert et teknisk apparat, der kimer, men tidligere var det altså klokkeren, der for resten netop derfor oftest blev mere eller mindre døv.
Det er naturligvis den form for kimeri, Grundtvig henviser til, når han lader det kime til julefest i den smukke salme fra 1817, hvor han kalder på såvel klokkerne som på Davidsharpens klang for at hylde Jesu fødsel. Verbet er imidlertid mere spændende end som så, hvad Grundtvig vidste.
Annonce
Ordet er formentlig kommet til dansk fra det old- eller middelalderengelske chimbe, der betød at spille på klokker, og som vi kender fra navnet på klaviaturet cembalo. Cembalo og chimbe har begge rødder i det latinske cymbalum. Der findes et strengeinstrument, som hedder en cymbel, og Holger Drachmann kan et stede skrive om cymbelklang, der i sammenhængen betyder fest, musik og bægerklang.
Verbet at kime bruges ganske rigtigt ofte om noget, der betegner en forfærdelig og forstyrrende larm. Man kan blive kimet ned af telefonen. En uønsket gæst kan kime på dørklokken så længe, at man får kimen for ørerne. Sådan bruges ordet efterhånden mest, og derved henviser det til frembringelsen af en konstant, gennemtrængende og ringende lyd, der som regel er højst irriterende.
Verbet anvendes jo imidlertid også stadig om den særlige form for ringning med kirkeklokker, der anvendes i forbindelse med højtidelige kirkelige handlinger som jul, påske, pinse. Klokkeren kimer ved at slå gentagne gange på siden af kirkeklokken med træhammer, hvorved malmet sættes i svingninger, og der frembringes en vedvarende, ringende lyd. Nå ja, i dag er det sikkert et teknisk apparat, der kimer, men tidligere var det altså klokkeren, der for resten netop derfor oftest blev mere eller mindre døv.
Det er naturligvis den form for kimeri, Grundtvig henviser til, når han lader det kime til julefest i den smukke salme fra 1817, hvor han kalder på såvel klokkerne som på Davidsharpens klang for at hylde Jesu fødsel. Verbet er imidlertid mere spændende end som så, hvad Grundtvig vidste.
De her nævnte betydninger har alt sammen noget med lyde at gøre, men der er en helt anden betydning, som Grundtvig også har lagt ind i sin flotte tekst. Kime er nemlig også et ganske vist nu forældet verbum, der betyder at skyde spirer frem eller altså at ankomme til livet. Det er naturligvis det samme ord, som det vi endnu har i kim, frøkim og kimplanter, men på Grundtvigs tid fungerede det endnu som verbum. Vi kender også ordet kiming, der tidligere ofte stavedes kimming, og som egentlig betyder en ophøjet, fremstående rand, men som i dag primært betyder horisonten eller mere poetisk: Der hvor himmel og hav eller himmelbue og jordplanet for det menneskelige øje ser ud til at mødes.
Dette ord, kim, kime eller kiming, har en helt anden rod end det, der vedrører kirkeklokkerne, men Grundtvig kalder til julefest ved at lade ordenes betydninger trække samme vej. Der kimes for højtidsstunden, hvor Jesus blev født, men kimen henviser også til det, der skal komme, lyset, Guds søn, der har ladet sig føde på jorden, så himmel og jord konkret mødes.
sprog@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
