De fine manerers sprog

For 23 år siden begik Dansk Sprognævn den fejltagelse at tro, at danskerne ville være med til at stave et fransk låneord på en enklere, mere dansk måde. Resultatet var en regulær mediestorm og et indgreb fra regeringen til fordel for den franske stavemåde.

Selvom det i øjeblikket er engelsk, der leverer flest nye ord til dansk, og selvom den samlede ordimport fra Tyskland er størst, viser historien om ”majonæsekrigen” i 1985, at også de franske låneord kan vække, hvad der med et italiensk låneord hedder furore.

I 1985 var Dansk Sprognævn ved at være klar med en ny udgave af sin vigtigste udgivelse, Retskrivningsordbogen. Nævnet havde til den nye udgave tænkt sig at ændre nogle stavemåder ud fra et gammelt princip om, at de fremmede ord, der er fuldt optagne i sproget, skal skrives efter sprogets almindelige regler.

Både før og siden har både tyske, engelske og franske ord været igennem denne fordanskning af stavemåden. For eksempel har vi uden bøvl accepteret, at en chauffeur blev til en chauffør, og at milieu blev til miljø, efterhånden som disse franske ord blev almindelige begreber på dansk.

Men da det blev kendt i offentligheden, at Dansk Sprognævn ville ændre stavningen af ordet mayonnaise til majonæse, brød et veritabelt uvejr løs. Vreden over sprognævnets påståede mishandling af sproget fik et sådant omfang, at den daværende kulturminister, Mimi Jakobsen (CD), undervisningsminister Bertel Haarder (V) og Dansk Sprognævn blev enige om i fremtiden at tillade såvel den franske som den danske stavemåde.