Hvis man tegner en kurve over, hvor mange nyfødte danske børn der gennem de seneste 20 år har fået navnene Charlotte, Jeanette og René, ligner den et firmaregnskab umiddelbart inden konkursen.

I 1980’erne var de franskklingende så populære, at der kom næsten 400 Charlotter, 200 Jeanetter og 200 René’er til hvert år.

I 2006 fik vi 18 nye Charlotter, tre nye René’er og kun én ny Jeanette.

Ifølge navneforsker Michael Lerche Nielsen understreger udviklingen, at inspirationen fra fransk er meget begrænset i øjeblikket.

– Det franske sprog har det rigtig hårdt for tiden, og også i Frankrig kæmper man mod den engelske påvirkning. Men tidligere har der været flere franske bølger inden for navngivningen i Danmark, for eksempel i mellemkrigstiden, hvor fransk kultur både blev forbundet med elegance og boheme-livsstil, siger Michael Lerche Nielsen.

Dertil kommer, at franske navne i flere århundreder er kommet hertil via kongehusets forbindelser, påpeger navneforskeren.

Han hæfter sig i denne sammenhæng ved, at danskerne måske ikke er blevet mere tilbøjelige til at give deres børn franske navne, men viljen til at udtale royale navne på fransk er blevet større.

– Jeg har hæftet mig ved, at prins Joachims hustru, Marie, oftest omtales i medierne med den franske udtale ”Mari”, mens prinsgemalen, Henri, lige siden han kom til landet, har heddet ”prins Henrik”, siger Michael Lerche Nielsen.

Joachim er i øvrigt også et navn, som ifølge navneforskeren var stort set ukendt herhjemme, indtil ovennævnte prins’ ovennævnte far tog det med sig fra Frankrig. Det er dog kun en god snes danskere, der hvert år giver deres søn navnet Joachim.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk