Selvom danske seere aldrig har modtaget franske tv-signaler via antenner og kabler i noget nævneværdigt omfang, har franske levende billeder en stor plads i dansk dannelsestradition.

Det skyldes ikke alene, at den væsentligste præsentation af nye film på dansk tv i perioden 1985-2002 blev bestyret af den frankofile ”Bogart”-vært Ole Michelsen. Det skyldes også, at franske spillefilm altid er blevet forbundet med høj kvalitet og nyskabende fortællemåder.

– Frankrig har altid haft status som Europas førende filmland. Det går helt tilbage til 1895, da brødrene Lumière stod for verdenshistoriens første filmforevisning i Paris, fortæller Peter Schepelern, lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet.

Han vurderer, at fransk film spillede en absolut hovedrolle frem til og med den såkaldte nye bølge i 1960’erne, hvor filmskabere som François Truffaut og Jean-Luc Godard trak kæmpepublikum verden over, også i Danmark.

– Den franske film er altid blevet set som et markant europæisk modstykke til den rutinerede, kommercielle Hollywood-maskine fra USA, og i 1960’erne blev de franske film set af enhver, der ville følge med, siger Peter Schepelern, der fremhæver Godards ”Åndeløs” (1960) og Truffauts ”Jules & Jim” (1962) som centrale milepæle i efterkrigsgenerationens filmdannelse.

Franske film har dog samtidig haft et uafrysteligt ry som intellektuelle og mere krævende end de letfordøjelige og underholdende amerikanske film, hvilket tilbage i 1980’erne fik slagordet ”Livet er for kort til franske film” til at brede sig i den jævne befolkning.