Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen De gavmilde hjerters tid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De gavmilde hjerters tid

Jul og godgørenhed har altid spillet sammen. Her en indsamling til fordel for Mellemfolkeligt Samvirke i 2006. –

- Brian Bergmann/Scanpix.

Fakta

Penge med mening

Julen er gavernes tid. Kristeligt Dagblad skriver om de godgørende strømme af penge og gaver, som...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

December har i årevis været godgørenhedens højsæson. Ifølge historiker er traditionen forbundet med jul, men ikke nødvendigvis religiøst begrundet

Det handler om næstekærlighed. Det handler om skattefradrag. Og det handler om, at vi gennem århundreder har følt, at ingen skal være alene, sulte eller lide afsavn til jul.

December har gennem århundreder haft en særlig status som den tid, hvor der blev samlet ind til de fattige og nødlidende. Det gjaldt i 1800-tallet, da borgerskabets fruer mødtes i strikkeklubber eller foreninger med navne som ”Fattige Børns Juleglæde”.

Og det gælder fortsat, når vi hen mod regnskabsårets slutning kan overskue, at der er penge tilbage på 2008-budgettet til en giroindbetaling til nødhjælp.

Ifølge Kenneth Øhrberg, fundraisingchef i Dansk Røde Kors, modtager organisationen omkring en tredjedel af årets indtægter op til jul. Hvis man ser bort fra testamentariske gaver og penge fra den store årlige dør-til-dør-indsamling.

Annonce
– Det skyldes, at folk alligevel er i færd med at bruge penge og være gavmilde. Hvis man ser negativt på det, kan man måske sige, at pengebidragene fungerer som aflad for al den overflod, der knytter sig til julen, siger Kenneth Øhrberg.

Han tilføjer, at også muligheden for at trække beløbet til velgørenhed fra på selvangivelsen for skatteåret 2008 er med til at få danskerne til lommerne inden året rinder ud.

Hos Red Barnet oplyser kommunikationschef Mogens Damgaard, at præcis 16,1 procent af indtægterne fra danskernes gavmildhed falder i december.

– Det er helt klassisk, at vi er godgørende i december. Traditionen går helt tilbage til hattedamernes tid, hvor der var en tradition for almisser til jul. Den tradition er så blevet systematiseret af de humanitære organisationer gennem de seneste tre-fire årtier, siger Mogens Damgaard.

Han pointerer, at traditionen for jule-almisser er blevet moderniseret til, at de penge, der samles ind til jul, bruges året rundt. For Red Barnets vedkommende bliver der her i december fokuseret på de omkring 90.000 danske børn, der lever under EU’s fattigdomsgrænse.

Det er ingen ny opdagelse, at tanken om fattige børn, der knap har råd til mad og gaver juleaften, kan røre de fleste hjerter.

Karin Lützen, lektor i historie ved Roskilde Universitet, har forsket i 1800-tallets velgørenhed. Hun betoner, at en meget stor del af velgørenheden var koncentreret op til jul, og at den netop byggede på en tanke, om at ingen skulle mangle festmad, julegaver og samvær med en familie ved denne højtid.

– Det handler ikke så meget om den kristne fejring af Jesusbarnet, som det handler om julen som hjemmets og hjerternes fest, fortæller Karin Lützen.

Hun tilføjer, at ikke kun socialt dårligt stillede børn, men også for eksempel sømænd fik frivillige ildsjæles selskab og godgørende foreningers hjemmestrik til jul:

I tiden omkring Anden Verdenskrig blev den tradi-tionsrige godgørenhed til danske fattige suppleret med store systematiske indsamlinger til andre lande, fortæller historikeren Morten Bendix Andersen fra Syddansk Universitet, som har forsket i Ungarnshjælpen i 1956-57.

– Der blev iværksat indsamlinger til Finland under Vinterkrigen i 1939-40 og lige efter Anden Verdenskrig blev et stort hjælpearbejde til flygtninge sat i værk. Som regel undlod man at oplyse præcis, hvem man hjalp, eftersom det største behov var i Tyskland, fortæller han.

De første store indsamlinger var ikke bundet til december, men derimod til en bestemt anledning. Også hjælpen til ungarerne efter den sovjetiske invasion i oktober 1956, som kulminerede med danmarkshistoriens første store tv-indsamling, ”Underholdning for millioner”, i marts 1957.

Op til julen 1956 appellerede Dansk Røde Kors til danskernes julesind, fordi bidragene til Ungarn svandt ind. Det hjalp kun lidt på pengestrømmen. Helt anderledes forholdt det sig med tv-showet, som indbragte fem millioner kroner ud af de i alt 13 millioner, der kom ind på et halvt år.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​